- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Tredie del (1915) /
193

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

LARVIK KY.

193

vatn kunde benyttes indtil 4 fod under tidligere laveste benyttede
vandstand. Ved de nye arbeider i vasdraget blev hæverterne
overflødige. Mellemdammen, der har staaet til vore tider, blev
anlagt af Kristian Ahlefeldt-Laurvig og blev færdig til brug i

august 1788.

Forretningen Treschow-Fritsø, som raader over Farriselven,
omfatter skogdrift og sagbrug, hovleri, træsliberi, elektricitetsværk, og
er lignet i 1912 i indtægt for 628 353 kr., i formue 11461 100.

Fritsø sagbrug er gammelt. Allerede i 1595 omtaler
Oslo-bispen Jens Nilsson, at han den 24de september besaa Peder
Iverssøns (Jernskjægs) sager, hvis antal var 5. Siden den tid
vides sagbruget her ikke at være nedlagt.

Sagbruget bestod i 1838 af 7 sagblade i 4 saghytter, hvoraf
erlagdes sagskat til en skjorsel af 2 100 tylvter tømmer. Før 1808
antog man, at her aarlig opskares omtrent 4 000 tylvter tømmer;
i 1835 angaves skjørselen til 28 800 planker og 52 200 bord,
som udbragtes af 2 300 tylvter tømmer. Dette sagbrug var ved
privilegier af 10de september 1689 bevilget «foruden nogens
indpas» at nyde første tommerkjøbsret i Numedal og Sandsvær
udenfor Kongsberg sølv værks circumference, mod aarlig at erlægge

3 000 stkr. furubord til sjøetatens tjeneste.

Sagbruget har i senere aar skaaret ca. 16 000 tylvter tømmer
aarlig; det meste tømmer her kommer fra Farrisvatns omgivelser
og bugseres til nedre ende af Farrisvatn.

Fritsø høvleri kom igang 1879. Det ligger ved Farriselvens
vestlige bred ikke langt fra dens munding.

Fritsø træsliberi hører til de ældre. Det kom igang i august
1875, men brændte samme aar. Det blev bygget op igjen og
var atter igang i august 1876.

Træsliberiet har i aarenes lob undergaaet mange forandringer.
Tidligere blev der mest slebet asp; i den senere tid udelukkende
gran.

Fritsø mekaniske værksted ligger paa det gamle jernværks
grund og bestaar af det egentlige værksted, smedje og
jernstøberi. Det er nærmest et reparationsværksted for firmaets mange
fabriker.

Fritsø elektricitetsværk drives af en vandturbin paa 600 hk.
Anlægget leverer lys og kraft til byen og Fritsø værk.

Fritsø mølle)’. Helt siden grevskabets oprettelse har der
været mollebrug ved Fritsø. Til Fritsø ældgamle herresæde hørte

4 par kverne paa østre side af Farriselven. Kverubrug har været
drevet her, før grevskabet blev oprettet. Omkring aar 1800
var møllebrugene ved Farriselven bortleiet til forpagtere.

Marineetablissementet i Fredriksværn havde privilegium paa

13 — Jarlsberg og Larvik amt III.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-3/0219.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free