Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
STRØMMEN HERRKI).
215
skylcl 5.112 mark, bruges sammen med gaards-nr. 33, brugs-nr. 6,
af skj’ld 0.14 mark.
Gaardens areal er efter jorbrugstællingen i 1907 150 maal
ager og dyrket eng, 1.5 maal havn og 825 maal havn og skogmark.
Tangen med Vestby. Tangen kaldes i matrikelen Hannevik,
lille. Brugs-nr. 9 og 10 af gaards-nr. 34, af skyld 5.84 mark.
Gaardens areal er efter jordbrugstællingen i 1907 180 maal
ager og dyrket eng, 2.1 maal have og 100 maal havn med
skog-bestand, hvoraf 10 maal dyrkbart.
Helgerad, gammelt navn Helgarud, sammensat af ruö med
mandsnavnet Helgi, eller mulig Helgurud, med kvindenavnet
Helga. Gaards-nr. 36, brugs-nr. 1, 2, 5 og 6, af samlet skyld
5.95 mark.
Gaardens areal er efter jordbrugstællingen i 1907 119 maal
ager og dyrket eng, 6 maal have og 1 240 maal havn og
skogmark. hvoraf 30 maal er dyrkbart.
Gamle gaardnavne i Strømmen herred:
Brekke, gammelt navn Brekka, bakke.
Sand, gammelt navn Sandr, sanden.
Kinn, gammelt navn Kinn, fjeldside.
Ulbjørns-Knem, Gaardnavnet Knem, sammensat med genitiv
af mandsnavnet Olbjçrn. Genitivformen med -s viser, at betegnelsen
skriver sig fra en forholdsvis yngre tid, da den regelrette genitiv
er Olbjarnar. Tillægget Ulbjorns- bruges ikke længer.
Bokeroeu er vel oprindelig Bökarøy, sammensat med genitiv
af bok, bøketræ; navnet har før almindelig været skrevet Bogøen.
Det er en liden ø i Drammensfjorden, som vel har faaet navn
efter et enkelt voksende træ af denne art. Bøken findes dog nu
ikke vildtvoksende nordenfor Hillestad sogn i Botne herred.
Helium, gammelt navn Helleimr, vel sammensætning af heimr
med hella, helle, fladt berg, flad klippegrund, neppe med hellir,
klippehule.
Eik, gammelt navn Eik, trænavnet brugt som gaardnavn.
Ved saadanne navne sigtes der vel oftest til et enkeltstaaende
eller et særlig mærkeligt eksemplar af arten.
Brennepundet kaldes Brenna. Daglignavnet er Brenna, sted,
ryddet ved brænding. «Pundet» betegner maaske her udsædens
størrelse. Dette ord kan ellers bruges i stedsnavne for at betegne
en gaard, hvis landskyld var et pund.
Gjuve er det oldnorske gljüfr, kløft, der nu udtales juv.
Girud. Efter en gammel form skulde navnet være et
oprindelig GeirsruÖ, sammensat med mandsnavnet Geirr.
Oprin-rindelsen kan mulig have været Geiraruö, af mandsnavnet
Geiri, eller navnet kan forklares som Geirriöarruö, af kvinde-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
