- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Tredie del (1915) /
219

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SVELVIK LADESTED.

219

betydningen af dette. Den formodning ligger efter O. Rygh nær, at
der i Sverd- i disse navne kunde ligge begrebet «strøm», og at
der kunde være en sammenhæng med folkesprogets sverva,
hvirle, løbe om i en kreds; isaafald maa Sverö- være opstaaet af
Sver/ö-. Det kunde dog vel være, at Iste led ikke sigter til
hvirvlerne i en strøm, og at altsaa betydningen af navnet
Sverd-sfaÖir og Sverövtk bliver en anden. Folkesprogets sverva er
beslægtet med svarv, der foruden kreds» betyder «stor bue
eller halvcirkel» og bruges om en bugt ved et vand, samt
sverva, der betyder gaa i en cirkel», men ogsaa «gaa i en bue».
Sverd i S verstad (Sverdstadir) og Svelvik (Sverd vik) kan da sigte
til den store bue, som Hurumlandets kystlinje gjør her, hvorved
Drammensfjorden indknibes til strømmen ved Svelvik. Man faar da
ogsaa forklaring af navnet Svelviken paa Tjømø, som maa være
samme navn som Svelvik ved Drammensfjorden, men neppe kan
forklares af et ord, der betyder strømhvirvel», da der intet
vandløb er ved stedet og havstrømmen paa Tjømøs vestside vel
ikke frembringer «hvirvler».

Fra den normale tid, Greenwich tid forøget med en time,
skal trækkes 18 minutter for at finde Svelviks tid, eller kjendes
Svelviks tid, skal der til denne lægges 18 minutter for at finde
landets normale tid.

Ved lov om ladestedet Svelvik af 19de august 1845 fik
strandstederne Svelviken og Strømmen ladestedsrettigheder; de
skulde udgjøre et ladested under navn af Svelvik.

Svelvik omgives af Strømmen herred og Drammensfjorden.

Ladestedet Svelviks grændser blev bestemt ved
opgangsforretning af 17de, 18de og 24de november 1845, afholdt
i overensstemmelse med lov af 19de august 1845; den er
stadfæstet ved kgl. resolution af 10de januar 1846.

Grændsen blev betegnet ved skiftestene og indhugne kors.
l’aa en strækning danner foden af Tømmeraasen grændsen.

Efter formandskabets beslutning blev ny opgangsforretning
afholdt den 14de oktober og 8de november 1879.

Byen og dens gader. Svelvik har længderetning fra syd
til nord ca. 1200 meter. Da arealet er 0.50 km.2 bliver den
gjennemsnitlige bredde kun noget over 400 meter.

Byens hovedgade kaldes Storgaden cg gaar i retning fra syd
mod nord; i den søndre del af ladestedet er gaden temmelig
lige, i den nordlige del gaar den i en krumning forbi Torvet. En
kort gade i byens sydlige del kaldes Strandgaden. Lodret fra
Storgaden eller med retning fra fjorden mod vest gaar sydlig
Grændsegaden og Enggaden (ubebyggede), Skaanegaden og Brinksgade-,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-3/0245.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free