Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 7(1
JARLSBERG OG LARVIK AMT
Det geologiske rektaugelkart angiver mergeller i Lerelvens
dalføre fra omegnen af Lindum og ned til gaarden Kobbervik.
I Skoger herred er paa flere steder langs Drammenselven
fundet sjøskjæl over havets niveau. Ved veien op til
Konnerud-værket er i en høide af 144 m. fundet skaller af en boremusling.
Omkring Skoger station og kirke er der vakre terrasser vel 10 m.
over stationen, og her skal sjøskjæl være fundet ved gaarden
Fjøset nær Lindum og ved jernbanelinjen nær Skallestad.
Herredets elve løber dels til Drammenselven og
Drammens-fjorden, dels til Sandeelven. De er Drammenselven (med 15—lti
smaabække, af hvilke den største er Lerelven), Bremsa og
Verks-elven, bielve til Sandeelven. De er før omtalte (bind I. pag, 155
og 159).
Ind sjøer. Der er 15 smaavande i Skoger, men de udgjør
tilsammen ikke mere end 0.26 km.3
Indsjøer :
H. o. li. i in.
Andorsrudtjern, nedre.....185
Haugsætertjern .......307
Majordammen........193
Ormetjern.........207
Steglevatn.........342
Svartkulpen........ . 330
Svartvatn.........453
Østre Gravdalstjern......417
Herredets kyststrækning er 6 km. mod Drammensfjorden.
Fjorden er her henimod 3 km. bred, med en dybde fra 92 til
75 m. midtfjords. Den er temmelig dj’b imod land, og
slaggrunden strækker sig gjennemsnitlig kun noget over 100 m.
fra land. Vandet er i overfladen altid ferskt. Drammenselven
bevirker, især i flomtiden, en sterkt udgaaende strøm.
Jordsmonnet i den dyrkbare del af herredet er som følge
af undergrundens beskaffenhed væsentlig muklholdig lerjord, paa
nogle steder muklholdig sandjord, i Konnerud sogn tildels
muldholdig opsmuldret skifer.
Det meste af den dyrkede jord i hovedsognet ligger i
bunden af den dal, som danner fortsættelsen af Sandedalen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
