Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOGEli HERRED.
239
Strømsgodset kaldes saa, fordi det engang har ligget under
den adelige sædegaard Strøm.
Det var en samling af gaarde, 22 i tallet, nær og omkring
Strømsø; dertil kom Dyrdal i Sande sogn; de udgjorde et
thing-lag med Skoger, men i kirkelige anliggender tilhørte de for en
del Bragernes og før til Lier sognekald. Gaarden Strøm synes
henimod midten af det 16de aarhundrede (1541) at have tilhørt
den Tordenstjernske familie paa Gullaug. Siden laa den under
Fossesholm paa Eker og tilhørte med denne i 1625 Gunde Lange,
som fik begge Strømsgaardene i et skifte 1605; ,den anføres i
1639 særskilt som en privilegeret sædegaard og som Gunde
Langes eiendom. Senere fik Hannibal Sehested Strøm gaard
med underliggende gods, og under 23de juni 1649 endog kgl.
bevilling til at lade den øverste jurisdiktion administrere ved
hans egne beskikkede sorenskrivere; kort efter faldt godset mefl
Sehesteds øvrige eiendomme til kronen. Kronen overdrog, vistnok
kort efter enevoldsmagtens indførelse, Strøm til den Marseliuske
familie for forstrækning, som denne havde gjort kronen. Gabriel
Marselius, arveherre til Kallundborg slots ladegaard og
Haure-ballegaard i Danmark, og kgl. resid. kommissarius i Amsterdam,
havde godset i 1666, formodentlig blot som panthaver. Han
døde i 1673. Kristian V tilskjødede 28de april 1675 sønnen,
baron Constantin von Marselius, Fossesholm og Nygaard hovedgaarde,
samt «hvad der havde ligget under Strømsø og Vernø klosters
hovedgaard». Strøm hovedgaard og underliggende gods blev
snart igjen adspredt, da statholder U. F. Gyldenløve 16K0 eller
1681 skjødede Nedre Strøm med mere gods ved Stromsø til
præsident i Kristiania og assessor i overhofretten Laurids Jacobsen
paa Bragernes. Senere blev Strømsgodsets gaarde udstykkede i
omtrent 60 storre og mindre parter.
Strømsgodsets gaarde skyldte tilsammen 22 skippund Vg
lispund tunge.
Austad, gammelt navn Auöastaöir, af mandsnavnet Audi eller
et med Anö sammensat mandsnavn Auögeirr, Auögils, Auöulfr.
Gaards-nr. 20, brugs-nr. 1, af skyld 37.22 mark. Den dyrkede
jord anvendtes saaledes: 120 maal havre, 10 maal poteter,
21 maal turnips, 30 maal grønfoder, 396 maal kunstig eng og
9 maal have med 100 frugttræer. Husdyr: 6 heste og 41 storfæ.
Gaardens areal er efter jordbrugstællingen i 1907 586 maal
dyrket jord og 1 400 maal skogmark.
Paa Austad var efter Kraft (1822) opfort en vakker
hovedbygning med en frontispice mod byen, hvilende paa jernkolonner,
der var støbte paa Eidsfoss værk og udmærkede sig ved
sin skjønhed. Den daværende eier var grosserer Peder v.
Cappelen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
