Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284
JARLSBERG OG I.ARVIK AMT.
Hof herred.
Hof herred (158.55 km.2, i 1890 2 227 indbyggere, i 1900
2 136 indbyggere, i 1910 2223 indbyggere) udgjør Hof sogn med
Eidsfoss kapel og Vassaas sogn.
Hof sogn med Eidsfoss kapel havde i 1910 1847
indbyggere og Vassaas sogn 376 indbyggere. Herredet udgjør Hof
lens-niandsdistrikt og thinglag.
Herredets gamle navn var Hof og er oprindelig navn paa
kirkestedet i hovedsognet. Grunden til, at nutidens udtale har
/ og ikke v i navnets slutning, er her som andensteds den, at
navnet jevnlig har været brugt i genitiv i forbindelserne Hofs
sokn, Hofs kirkja.
Vassaas sogns gamle navn var Vatzäss, genitiv af vatn, vand,
og dss, aas. Navnet har sikkert været gaardnavn, indgaaet under
Solberg, nordre og søndre (gaardnummerne 77 og 78). Det
vand, hvortil 1ste led sigter, er vistnok Eikenesvatn.
Hof kirke ligger paa 59° 32’ 22" nordlig bredde og
under længde vest for Kristiania meridian 0° 38’ 18".
Herredets største udstrækning fra nord til syd er 21 km.
og fra øst til vest 12 km.
Herredet omgives af Ramnes, Lardal, Sandsvær, Ovre Eker,
Skoger, Sande og Botne herreder.
Herredet er et indlandsherred.
Der er 2 øer i Eikeren, tilsammen 0.1 km.2 store.
Den bebyggede del af Hof herred er væsentlig en
ler-fyldt, opdyrket dal, der begræudses af skogbevoksede
porfyr-aaser, og som gjennemstrømmes af elve, der gjentagne gange
afbrydes af indsjøer, Hillestadvatn, Vikevatn, Bergsvatn og
Eikeren. Vasdragene i dalen har næsten alle afløb til Eikeren, der
atter sender sine vande ud i Drammenselven.
Fjeldene paa vestsiden af herredet er en del af den
fjeldstrækning, som adskiller Laagendalen fra Eikerens dal og dens
fortsættelse mod syd, og den bestaar i denne del, som nævnt,
af porfyr, men op imod grændsen til Øvre Eker kommer granit
ind, og her nær grændsen mod Eker naar herredet og tillige
Jarlsberg fogderi sin største høide i Skiberg fjeld, 631 m. o. h.
De andre høider her vest for dalføret, som Stutøiet, Tuftfjeld,
Lindsetaasen, 494 m., bestaar efter karterne af porfyr. Denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
