- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Tredie del (1915) /
350

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

.’76 JARLSBERG OG LARVIK AMT.

Ruteig, ovre og nedre. 1ste led er enten Hjüfi-, af adjektivet
rjüfr (hrjüfr), ujevn, ru, eller maaske genitiv flertal af et til
folkesprogets rjuv, stenig og nøgen fjeldryg, svarende oldnorsk ord.

Knapstad, gammelt navn Knappsstadir, af knappr, knap, som
mandsnavn.

Gjerpen,gammelt navn Ger/tin, samme navn som Gjerpen i Skoger.

F’ossaas, gammelt navn Folsåss, ligger ved sydenden af en
aas. 1ste led kan neppe forklares sikkert. Sophus Bugge holder
det for rimeligt, at navnet er et oprindeligt Foglsåss. Fuglsåss.

Nyrerød, gammelt navn maaske Nyjarud, den nye rydning.

Langklep, gammelt navn Langikleppr, af kleppr, klump,
der ogsaa bruges om fjeld knatter.

Døriken, gammelt navn Djupvik, den dybe vik. Da gaarden
ligger inde i landet, kan der ikke være tale om nogen vik i
dette ords almindelige mening. Navnet maa sigte til en lang
og smal sænkning i terrænet, gjennem hvilken Flaarbækken
(Bjuneelven) flyder.

Hasle, gammelt navn Hasla, kan være elvenavn, dannet af
trænavnet hasl, hassel, eller dativformen af trænavnet hasl, brugt
som gaardnavn.

Skottaas, gammelt navn Skotdss, sammensat med skot, som i
stedsnavne synes at betegne fremspring af land, især høit land,
og opragende høide, her vistnok i den førstnævnte betydning.

Krokeborg. Samme navn har en anden gaard i dette herred.
Afstauden mellem de to gaarde er 2.8 km. O. Rygh antager, at
borg i begge navne sigter til en gammel bygdeborg, og mener, at
begge gaarde, trods afstanden, kunde have faaet navn efter den
samme befæstning. Der er dog ikke fundet levninger af nogen
gammel befæstning ved nogen af de to gaarde. Efter de ældste
kilder skulde navnet være oprindelig Kråkuborg: det synes da
nærmest at være sammensat med elvenavnet Kråka. At
fuglenavnet kraka er 1ste led, antages mindre sandsynligt.

Bakskjul, neilre og øvre, gammelt navn Bakskyrta, der har været
navn paa et slags klædningsstykke. Navnet beror vel paa
klædningsstykkets form, som man har sammenlignet enten med
gaardens jordvei eller med en nærliggende lokalitet, f. eks. et fjeld,
hvorefter gaarden er kaldt.

Kleppan, gammelt navn Kleppar, flertal af kleppr, klump,
der ogsaa bruges om fjeldknatter.

Raaen er her neppe det sædvanlige ord rd, vraa, krog,
snarere dativ af et roöa, hvis betydning ikke kjendes.

Glenne, gammelt navn Glenna, aabent rum i skog, græsplet
mellem klipper.

Lefsaaker, søndre, mellem og nordre, gammelt navn Leifsakr
eller Leifakrar, af mandsnavnet Leiv, Leifr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-3/0376.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free