Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BOKUK HEKREI).
udbredelse. Der er træer af bok paa 10 tommer; der er mange
store eketræer.
I)en blandede løvskog har stor udbredelse.
Skoggaard er Falkensten med ca. 1 000 maal skog. En del
gaarde har 100—200 maal.
Del sælges en del ved, ellers er salg af trælast ringe.
Der sælges lidt større salgslast, inen kjobes bygningstommer
og brænde ved.
Stenkul og koks bruges meget som brændsel.
Myrer. Større dyrkbare myrer er der ikke. Nogen myr
er der omkring Borrevatn, men denne udtørrer efterhaanden og
opdyrkes. Paa Skaaneaas, sydøst for det trigonometriske punkt
paa høiden, vest for Holtan, samt paa strækningen mellem
gaardene Los og Reir er der nogle mindre myrer.
Der er en myr paa Eiketuft, hvor der virkes torvstrø til
gaardens forbrug.
Kirnestadmyr ved gaarden Kimestad ligger 2—3 km. nordøst
for Adal jernbanestation og i on forsænkning paa vestsiden af
det store ra. Myrens areal er 1 449 ar. Der er et lidet tjern
i myren. Dybden af myren er forskjellig, 4.4—5 m., deraf
2—3 m. mos.
Til at give torvstrø af bedste sort er mosen vel moden og
til stiktorv er den i den øvre del ikke fuldtud moden.
Strækningen nordvest for tjernet er for længere tid siden i
nogen grad udgrøftet for en forsøgt torvdrift med
maskin-eltning.
Dybden er paa dette parti 5—5.5 ni. De øverste 1—2 m.
er mostorv brugbar til torvstrø eller torvmuld eller til brændtorv
af mindre god beskaffenhed. Den dybere liggende del vil give
et ganske godt brændtorvmateriale.
Den del af myren, som omgiver tjernet, er ganske blød.
YTed bunden er flydende dynd og flydende ler.
Holtan har en betydelig myr, som er opdyrket i slutningen
af det 18de aarhundrede af gaarden Sems daværende eier,
amtsforvalter F. C. Flor. Paa Holtan var da ogsaa et teglværk, der
imidlertid var forfaldt i 1822.
Fiskeri. Der fiskes med faststaaende bundgarn og ruse
forskjellig sjøfisk, torsk, hyse og hvitting.
Der fiskes laks langs kysten, ved Aasgaardstrand, Borre
præstegaard og i Frebergvik.
Kraft omtaler i 1822, at Borre præstegaard i fjorden havde
godt laksefiskeri, der dog var kostbart at vedligeholde. Fjugstad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
