Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.’92 JARLSBERG OG LARVIK AMT.
desuden er der 5 særskilte «hjem» paa forskjellige kanter af øen.
Funktionærerne bor dels i den nye bestyrerbolig, dels i de gamle
bondehuse. Gutterne bor rundt omkring i hjemmene, saaledes at
hvert hjems gutter er helt adskilt fra de øvrige hjems, ogsaa
paa skolen. Gutterne skal være paa Bastø mindst 2 aar.
Det ansees endnu for tvilsomt, om resultaterne staar i
forhold til de store beløb, der er anvendt til disse forsømte gutter.
Efter loven om forsømte børn af fite juni 1896 skal born,
som bortsættes af værgeraadene, fortrinsvis anbringes i en
paalidelig og hæderlig familie.
Har barnet begaaet grovere forbrydelser eller dets forhold
paa anden maade viser, at det er i høi grad sædelig forkommet,
og det har fyldt sit 12te aar, kan det anbringes i strengere
skolehjem. Der er nemlig to slags skolehjem, mildere og strengere.
For piger har man 2 mildere skolehjem, et i Stjørdalen i
Trøndelagen og et i det gamle Asker seminariums bygninger, samt
et strengere paa Sletner i Eidsberg.
For gutter er der 6 mildere skolehjem, to smaa paa Vaak
ved Moss, et paa Lindøen ved Stavanger, et paa Ulfnesøen ved
Bergen for 60 gutter, et paa Falstad ved Levanger ligeledes for
60 gutter, og et paa Sund, Helgøen i Mjøsen, for 100 gutter
(Toftes gave). Skolehjemmet paa Bastø er et strengere hjem,
beregnet paa 150 gutter.
Der bor mange sjøfolk i Borre; tidligere havde de fleste
faret en tid tilsjøs, men nu bliver sønnerne ofte hjemme paa
gaarden, og dette har hjulpet paa jordbruget.
Det heder, at Peder Wessel eller Tordenskjold pleiede at
kjølhale sine skibe ved Løvøen ca. 50 skridt fra kapellet, hvor
stedet endnu kaldes Tordenskjoldsbryggen, ligesom en nærmere
liggende bugt kaldes Tordenskjoldsbugten.
Folkemængden i Borre præstegjeld var i aaret 1801 omtrent
1800, hvoraf 1 100 i selve Borre, 520 i Nykirke og 180 i
Aasgaard-strand. I aaret 1825 var der i Borre 1550 indbyggere, i
Nykirke 540 og i Aasgaardstrand 260, altsaa tilsammen i hele
præstegjeldet 2 350. Anlæg af marineetablissementet paa Horten,
ifølge kgl. resi. af 21de november 1818 fremkaldte sterk
indflytning baade af militære og civile, og folkemængden steg. I
1835 var der saaledes i selve Borre (med Horten) 200O indbyggere,
i Nykirke 600 og i Aasgaardstrand 400, tilsammen 3 000. 10 aar
senere, i 1845, var folkemængden i Borre (med Horten) steget til
5 200, medens der i Nykirke var 680 og i Aasgaardstrand 480,
tilsammen 6 360 indbyggere. Da Horten i 1865 var skilt fra
Borre og blevet eget sognekald, var folkemængden i Borre (altsaa
uden Horten) 2 240, i Nykirke 760 og i Aasgaardstrand 450,
tilsammen 3 450. Siden har folkemængden ikke øget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
