Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AASGAARDSTRAND LADESTED.
.-389
Ved Aasgaardstrand er paa flere steder fundet sjøskjæl i
leret saavel lavt nede ved stranden som høiere oppe. Ved
vandbassinet, 45 m. o. h., er ishavsskjællet fundet. Ved det
nærliggende bedehus, langs en hæk i et meterdybt snit, laa underst
en halv meter ler og derover en halv meter grus med store stene
og blokke. Ved gravning af en brønd saaes 3.5 meter ler med
mange skjæl helt ned til det faste fjeld.
Havnen. Ved Aasgaardstrand kan ankres tversud for de
nordre huse i 15 m. vand omtrent 2 kabellængder af land.
Der kan ankres hele veien nordover langs land, dog maa
undgaaes Kallegrunden med 4’/s favne vand og fjeldbund omtrent
5 kabellængder østenfor Aasgaardstrandsbryggen.
En boe paa 3 favne ligger l1/* kabellængde nord for Østre
Smaaskjær.
Fra bryggen og badehusene gaar slaggrund 1 kabellængde
ud, og fra skjæret ved byens sydende gaar den 1 l/s kabellængde
ud med en boe Hausegrunden paa 0.3 meter, der er mærket
med stage.
Mellem Aasgaardstrand og Slagenstangen bør man ikke
komme kysten nærmere end 2 kabellængder, og det samme er
tilfældet mellem Kalsvikpynten og Vallø. Langs østsiden af
Slagenstangen er landet slaggrundt indtil 1 kabellængde af.
Havnen ved Aasgaardstrand var meget aaben og ubeskyttet,
her var kun nogle smaa holmer, som gav ly. Skibene laa nær
land paa 12 til 14 favnes dybde med lerbund; der er her
temmelig svær sjøgang ved sydøstlig vind.
Aasgaardstrand anløbes daglig af dampskibe, som gaar mellem
Kristiania og Tønsberg. Bryggen var tidligere privat eiendom,
og var en gammel skude, der var fyldt med sten og sænket ned.
Bryggen laa ubeskyttet og udsat for storm og sjøgang, saa det
hændte, at dampskibet i slemt veir ikke kunde lægge til.
Til anlæg af en molo blev bevilget af storthinget med første
termin 10 000 kr. Arbeidet begyndte 27de mai 1899 med
op-arbeidelse af stenbrud og udfyldning af en jeté. Det viste sig,
at god sten ikke kunde faaes fra stenbrud paa stedet.
Under anlægget i 1900 og 1902 viste det sig, at overslaget
HO 000 kr. maatte forhøies til 82 500 kr., der bevilgedes af
storthinget for terminen 1903—-1904. Paa grund af mangel paa
brugbar sten paa stedet blev det nødvendigt at erstatte med
mur de store masser, som oprindelig var tænkt udført i jeté; al
muresten maatte føres sjøværts 7—8 mil.
Den samlede udgift blev kr. 81 362.10, hvoraf 6 000 kr. var
distriktsbidrag.
Efter fuldførelsen viste det sig, at havnens betydning som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
