Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RAMNES HERREI).
417
Kirken, hvis gamle navn maaske var Fons kirkja, nævnes
ca. 1359 og senere.
I kirken findes fra middelalderen skaalen af en døbefont af
klæbersten; fra senere tid er altertavle fra 17de aarhundrede,
kalk og disk af sølv, 2 døbefade af messing, 2 lysestager af
bronce og 2 af tin.
Vivestad kirke har vistnok oprindelig været en
stavkirke, som nævnes i «Den røde bog» omkring 1400 og var —
ligesom hovedkirken — viet til apostlerne Peter og Paulus. Ifølge
en indberetning fra 1819 har den fra begyndelsen af været en
gavekirke, hvis opførelse skyldes «en helbredende kilde, hvoraf
endnu sees spor paa kirkens søndre, vestre side». Denne kirke
— hvoraf nogen dørbeslag opbevares i oldsagsamlingen —
afløstes antagelig omkring 1628 af en tømmerkirke, som bestod af
et aflangt skib, et kvadratisk kor og et mod vest anbragt ganske
kraftig taarn med lavt spir. Den havde et rigt og værdifuldt
inventar, hvoraf den interessanteste gjenstand var altertavlen,
udført i 1667, sandsynligvis af den danske billedskjærer Abel
Schrøder. Ogsaa prækestolen var et udmærket og karakteristisk
arbeide. Kirken ødelagdes helt ved ildebrand den 3dje april
1911, men det h’kkedes at redde det gamle inventar. Ved kgl.
resi. af lite april 1913 blev derefter meddelt tilladelse til at
opføre en ny kirke for Vivestad sogn paa den gamle kirketomt.
Rygningen er planlagt af arkitekt Carl Berner og er en langkirke
af tømmer og af samme form og stil som den ældre kirke. Den
har 144 siddepladse af lovbefalet størrelse. Det gamle
kirkeinventar er anbragt i den nye kirke. Vivestad nye kirke blev
indviet 4de februar 1914.
VifilstaÖa kirkja var Vivestad annekskirkes gamle navn ;
allerede i den senere middelalder maa navnet have været udtalt
omtrent som nu, Vivesta.
I kirken fandtes før branden 2 broncelysestager, skjænket
1669 af Per Dræuæs, 2 tinlysestager fra 1683, skjænket af Claus
Johansen Stehn Kiihl, en lysekrone af bronce, givet 28de januar
1643, en lysekrone af bronce fra 1646, døbefad med fremstilling
af bebudelsen, sølvkalk, givet 1692 af Hans Ernst Thrutzschler
og Anna Catharina Toller, og sølvdisk. I Oslo bispegaard findes
en votivtavle fra 1663 og on passionsviser.
Altertavlen og prækestolen, som blev reddet ved branden i
1911, er begge værdifulde gamle prøver paa træskjærerkunsten
fra den brogede baroks tid.
Alertavlen kan efter alle stilistiske mærker maaske henføres
til Abel Schrøder den vngre fra Næstved paa Sjælland, men det
er tvilsomt.
27 — Jarlsberg og Larvik amt III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
