Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.’422
JARLSBERG OG LARVIK AMT.
der har eksisteret et intetkjousord köö med betydning «grundt
sted i vand»; en saadan betydning kunde passe her, da ikke
alene Ivjua er grund, men der ogsaa skal findes gruude steder i
Skorgeelven saavel ovenfor som nedenfor Skorge, dog ikke
nedenfor Bjørndal.
Sognenavnet er vist et oprindelig bygdenavn og ikke, som
saa ofte ellers, egentlig gaardnavn.
Andebu herred er et indlandsherred, der adskilles fra
Tønsberg-fjorden ved Stokke herred og Sandeherred herred.
Andebu kirke ligger paa 59° 18’ 58" nordlig bredde og 0°
32’ 15" vest for Kristiania meridian.
Herredets største udstrækning fra nord til syd er 22.7 km.
og fra øst til vest 12.6 km.
Andebu herred omgives af Hedrum, Lardal, Ramnes, Stokke
og Sandeherred herreder.
Herredet har ingen øer.
Den største del af Andebu herred er skogbedækkede aaser;
herredet er delt ved de mest i sydlig og østlig retning gaaende
dale, og bebygningen er indskrænket væsentlig til de lerfyldte
dalbunde, medens dalsiderne er skogbevoksede. Herredet deles
ved Mærkedamselveus dal og Skorgeelvens dal. Mærkedamselvens
dal kommer fra Vivestad ind i den østlige del af Andebu og
bliver her en 1.5 km. bred dal, som paa den hele strækning er
jevnt bebygget. Paa østsiden af dalen ligger en del skogaaser,
der fører over til Ramnes. Mellem Mærkedamselvens dal og
Skorgeelvens dal ligger en bredere og høiere fjeldstrækning af porfyr,
der fra Braanafjeld, 430 m. høit, strækker sig i sydlig retning,
medens det i vest afbrydes af Skorgeelvens dal. Paa denne
strækning naar Storaasen 335 m., Aaletjernaas 469 m., Bustingen 269 m.,
Møilandskollen 178 m. Disse er porfyraaser, medens Stiaasen eller
Kjæmpeaasen i Kodal, 148 m., er syenit.
Denne fjeldstrækning eller dette aasland gjennemsættes af
Hallenstvetdalen, der fra Aaletjernaasens sydskraaning først gaar i
sydlig retning og derpaa bøier i østlig retning til Askimvatn paa
grændsen mod Stokke. Dalen er ikke bred, men har ler i bunden,
og her er adskillige gaarde.
Skorgeelvens dalføre, der, som berørt, begrændser den nævnte
fjeldstrækning paa vestsiden, begynder ved Aaletjern paa Braana-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
