Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.’424
JARLSBERG OG LARVIK AMT.
M. o h.
Klevervatn...........94
Klostertjern...........140
Staalerødtjern.......... 58
Hillestadvatn, 0.34 kui.2 stort, i Andebu herreds nordøstlige
del, er 1.5 km. langt og paa det bredeste 0.5 km.; det smalner
efterhaanden af nordover og sydover.
Askimvatn, hvoraf kun den nordlige og vestlige del falder i
Andebu herred og resten i Stokke herred, er 1.5 km. langt. Dets
samlede størrelse er 0.37 km.3
Af Gogsjø falder en ubetydelig del i 1.5 km. længde i Andebn
herred. Resten ligger i Sandeherred og Hedrum herred.
Der er gjedde, abbor og ørret i disse vande, i enkelte
ogsaa aal.
I Askimvatn er gjedde, aal og abbor.
I Aulielven er gjedde, abbor, hesling, brasen og lidt ørret.
Geologi. Porfyr har størst udbredelse i Andebu herred.
Den optræder snart spækket med feldspatkrystaller, snart er disse
sparsommere tilstede. Krystallerne har tildels store dimensioner.
Grundmassen er snart brun, snart graa. Den er skogdækket,
hvor den optræder uden yngre overleiringer.
I Andebu og Høijord er porfyren saa godt som eneraadende
bergart.
Kodal anneks bestaar ogsaa i den nordlige del af porfyr,
men augitsyenit og glimmersyenit danner det faste fjeld i anneksets
sydlige del. Ogsaa syeniten er som regel skogbevokset. Syeniten
her forvitrer saaledes, at den bliver tjenlig til veifyld og tildels,
skjønt ikke i synderlig udstrækning, til undergrund for poteter.
Lerfelter har adskillig udbredelse i Andebu herred, sand er
forholdsvis mindre udbredt. Disse løse afleiringer giver det
egentlige dyrkningsland i dette som i de andre herreder. Det er
fornemmelig paa begge sider af herredets vasdrag, at ler har størst
udbredelse. Saaledes i Kodal langs Skorgeelven og i Kodals
dalføre, i Andebu langs Skorgeelv og Spretua og i Andebn og
Høijord langs Mærkedamselven og Hallenstvetbækken.
1 Høijord er leret noget stivt. Sand optræder forholdsvis
sjelden, saaledes paa strækningen fra Sundset og nedover til
Gaase-rød og Møiland langs den gamle hovedvei fra Høijord til Andehu,
ligesaa er der noget sand paa Dal og Enersrød i Høijord.
Ved Gulli, ca. 120 m. o. h., er fundet skaller af saudskjællet
(mya truneata), boremuslingen (saxicava pholadis) og rur (balanus
porcatus), samtlige af de forholdsvis robuste arktiske varieteter.
Ved Halum skal være fundet skjæl i ler. Ligesaa skal skjæl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
