Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.’476
JARLSBERG OG LARVIK AMT.
Kongsteigen. Kongs- betegner, at stedet engang har tilhort
kongen eller staten.
Grytingen, gammelt navn Grytingr, af grjot, sten, og betyder
den stenede gaard eller jord.
Buer, gammelt navn Büöir, flertal af bud, bod. Ligger nede
ved Akersvatn; her har vel oprindelig kun været boder til
opbevaring af fiskeredskaber og fisk.
Lund, gammelt navn Lundrinn, bestemt form af lundr, lund.
Stein, gammelt navn Steinn, sten. Anledningen til navnet
kjendes ikke.
Veien synes at henvise enten til oldnorsk ivir (kjæp, stok)
eller til vçrör (vagt, vægter), uden at det er muligt at sige noget
nærmere om betydningsforholdet.
Brensrød, gammelt navn Brennisrud, af brennir, en
brænder ; det kunde betyde enten en kulbrænder (paa sine steder
en saltbrænder) eller en rydningsmand, en som nedhugger og
brænder skog og krat for at opdyrke jorden.
Oserød kan komme af et med »is- begyndende navn, snarest
.Isa eller Asulfr.
Ulsjordet er vel sammensat med mandsnavnet Ulv, Ulf r.
Tuten-Borge. Man maa nærmest tænke paa, at navnet har været
sat i forbindelse med det ord Tuten (af tut, tud, snude), der
forekommer som stedsnavn. Naar gaarden nu tildels kaldes blot
Tuten, maa dette være en forkortelse. Navnet maa i
middelalderen have lydt Tauta-Borgir, men betydningen af Tauta
kjendes ikke.
Holmene. Stedet er ikke omgivet af vand, men holmr brugtes
og i betydningen af en plet, som adskiller sig fra den
omliggende gruud.
Aamot, nedre og øvre, gammelt navn Åmot, aamodet; ligger
ved Borgeelvens udlob i Mærkedamselven.
Gulbrandsrød, gammelt navn Gudbrandsrud, sammensat med
mandsnavnet Gudbrandr.
Deie-Borge skulde vist hede Deieberg og er ikke oprindelig
nogen part af Borge. Iste led er maaske elvenavnet Deia,
som oprindelig maa have lydt Deiga. Navnet er maaske
oprindelig Deiguberg; man kunde da tænke paa deigja, tjenestekvinde,
som 1ste led. Elvenavnet Deiga antages at kunne være dannet
af adjektivet deigr, blød, frygtsom, lidet energisk; ogsaa mudret.
Tori, nordre og søndre, gammelt navn Pörin, sammensat med
vin. Om kvindenavnet IJ6ra kan ved en sammensætning med
dette ord (vin) ikke være tale, vanskelig ogsaa om gudenavnet
Pörr, da gudenavne ellers, naar de findes sammensat med
vin, regelmæssig har genitivform (Odinsyn, Njardarin, Ullarin,
Frøysin). S. Bugge anser forklaring af gudenavnet Porr for mulig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
