Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NØTTER«) HERRED.
517
Kirker. Præstegjeldet bestaar af to sogn, Sem hovedsogn
og Slagen anneks med Vallø kapel.
Oprindelig havde hver af sognekirkerne egen præst (Slagen
kirkes præst nævnes i et forligelsesdokument fra 1330), men
sognene forenedes i tidens løb til ét kald. Efterat statholder U.
F. Gyldenløve var blevet eier af Sem (Jarlsberg) hovedgaard,
traf han i 1678 overenskomst med den daværende sognepræst i
Sem om, at Sem daværende præstegaard, som laa et lidet stykke
nordenfor hovedkirken, skulde afstaaes og forenes med
hovedgaarden, mod at sognepræsten fik bolig i St. Laurentii kirkes
præstegaard (provstegaarden) i Tønsberg. Dette fuldbyrded.es det
følgende aar, idet samtidig Sem sognekald og St. Laurentii sogn
i Tønsberg forenedes til ét kald. Ved reskript af 29de mai 1739
blev det bestemt, at begge kirkerne i Tønsberg (St. Laurentii og
St. Mariæ) skulde have én sognepræst, og at Sem og Slagen
menigheder igjen skulde være. et særskilt sognekald. Ved et
reskript af samme dag fik sognepræsten i Sem tilladelse til indtil
videre at beholde provstegaarden. Dette varede indtil 1752, da
sognepræsten fik udlagt til embedsgaard den grevskabet tilhørende
gaard Kongs-Eik i Slagen sogn (kfr. reskript af 7de april 1752).
Denne eiendom blev i henhold til kgl. resi. af 24de februar 1824
forenet med enkesædet Lørte til én gaard. Denne har imidlertid
i matrikelen baade gaards-nr. 51 (brugs-nr. 2, Kongs-Eik i Sem)
og gaards-nr. 81 (præstegaarden i Slagen sogn).
Ved den i 1739 bestemte deling blev kaldets mensalgods
tillagt sognepræsten i Sem, ligeledes «det som af grevskabet
aarlig betales» (o: den erstatning for det Tønsbergske provstigods’
afstaaelse, som i sin tid var tilstaaet Lanrentiikirkens sognepræst).
Denue erstatning tilligger fremdeles sognepræsten og oppebæres
nu med kr. 375.30 aarlig.
Sem hovedkirke ligger paa Jarlsberg hovedgaard; den
nævnes i den ældre Borgarthings kristenret som fylkeskirke
for Vestfold og var ifølge «Den røde bog» indviet den 15de
juni til St. Olav. Det var sandsynligvis i denne kirke, at
Harald Gille bar jernbyrd i 1129. Den er en langkirke af
graasten og har oprindelig kun havt et aflangt, firkantet skib og
et næsten kvadratisk kor uden apsis. I tidens løb har den
imidlertid undergaaet mange forandringer; saaledes blev den i 1693
underkastet en hovedreparation, hvorunder antagelig blev tilbygget
et stort muret vaabenhus mod vest og et taarn over skibets
midte; taarnet er forøvrigt senere ombygget og forhøiet. Koret
har krydshvælv med firkantede pilastre i de østre hjørner;
oprindelig havde skibet aabent røst, men flad himling blev indlagt
antagelig i 1693. Kirken har galleri langs vestvæggen i to
høider; midt foran det nederste gallerier den saakaldte grevestol.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
