Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NØTTER«) HERRED.
527
er her et stort antal større og mindre øer og holmer, som fra
Langskjær i nordvest strækker sig til Fulehuk og Store Iiauø (27
m. høi) i sydøst. Vestlig for Vestre ßolæren ligger Bamsholmen, 31 m.
høi, og sydlig for Vestre ßolæren Skarvesæte, 24 m. høi.
Navnet Bolæren omfatter nu 3 bekjendte oer i
Kristiania-fjorden. Det anføres blandt de med endelserne -erni dannede
norske stedsnavne; samme endelse har man i Staværn. Navnet
kan efter formen være afledet af bol, bosted, gaard, og har
isaa-fald betegnet øerne, eller maaske oprindelig blot en af dem, som
beboet i modsætning til mange om dem liggende mindre øer.
S. Bugge antager som oprindelig form Boröerni, flertal Boröernar,
Dette afleder han af bord i betydningen: rand, kant, som dette
ord kan have, især «høi kant», og antager, at navnet betyder:
øen (øerne) med den høie bred. Disse øer er vistnok høiere end
de øvrige øer i denne del af fjorden; men det er maaske
sandsynligere, at navnet sigter til, at disse tre øer danner den ytterste
rand af skjærgaarden i dette herred mod den aabne del af
Kri-stianiafjorden.
Der er smaa græsbevoksede dale paa ßolæren. Jordbunden
er her tør, sandig. Paa Mellem Bolæren er der nogen smaa strøg,
som egner sig til opdyrkning, og her er en del skog.
Jer ho, gammelt navn Jarlsøy, er en bekjendt ø ved
sydspidsen af Slagen sogn.
Det gamle navn skriver sig antagelig fra Jarl brugt som
mandsnavn.
Jersø har en god havn. Her havde Tønsberg by et
skibsværft.
Ormø, sydøst for Jersø, naar en høide af 30 m. o. h.
Disse grupper af øer omkring Nøtterø med skjær, holmer og
boer danner, saaledes som augitsyeniten i dette amt i regelen gjør,
tilrundede knauser, hvorved den nær havets niveau giver et
urent farvand.
Geologi. Augitsyenit danner den allerstørste del af det
faste fjeld i Nøtterø herred. I den nordlige del af øen er der
rombeporfyr over en mindre strækning.
Syenitens rygge og aaser, af hvilken ingen naar en høide
over 100 m. o. h., har sin længdeudstrækning i nord-sydlig retning
og er tilrundede. Syeniten er som regel skogbevokset og vides
ikke ved sin forvitring direkte at give undergrund for det
dyrkbare jordsmon.
Syeniten har paa flere steder været gjenstand for brydning.
Ler danner den største del af undergrunden for den
dyrkede mark i dette herred; den optræder med stor udbredelse i
den midtre del af Nøtterø, hvor den danner større sletter; lige-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
