Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NØTTERØ IIERREl).
533
Skogene paa Nøtterø vokser mest paa undergrund af syenit,
og denne er som regel skogbevokset, skjønt ofte tyndt, og ofte
stikker nøgne knauser op. Nøtterø er i forhold til sin befolkning
fattig paa skog. Skogen maa dog betegnes som væksterlig. Langs
de smaa lier er der ikke sjelden en frodig løvvegetation.
Skogland er fortrinsvis den vestlige og sydlige del af Nøtterø, i den
østlige del er der mere snaut land. Paa nogle af de mindre øer
er der noget skog, som tynd skog paa Føienlaiul og nogen skog
paa Nordre og Søndre Aare, Bjerkø og Hvalø; derhos er der skog
paa den mellemste af Bolærene, men de andre ytre øer er som
regel snaue.
Skogene er i det hele sterkt medtagne, og de er ikke
tilstrækkelige til herredets forsyning med skogmaterialer.
Der er gran og furu; af løvtræer vokser der or, asp, ask,
alm, løn, lind, ek og bøk. Ek i nogen mængde forekommer
ved Brevik, Stranden og Svensrød. Bøken vokser fornemmelig paa
Tokerød, og i det hele forekommer bøk paa den sydvestlige del
af Nøtterø, saaledes paa Tømmerholt, Skjærpe og Stangeby, og den
trænger ind.
Paa Bolærene er det almindeligste træ furu. Desuden er
der en del løvtræer, hassel, rogn og ek. Skogen paa Nordre og
Mellem Bolæren er ganske vakker og spares omtrent aldeles for
hugst.
Skoggaarde er Sande, Ulvø, Nøtterø og Teige.
Skogbestanden udgjøres af 1/s gran, 1/s furu og l/z birk og
or tilsammen.
Kun lidet af stort og smaat tømmer sælges, og herredet
kjøber bygningstømmer og materialer samt brændeved.
Stenkul og tildels koks bruges som brændsel.
Skogen og stellet med skogen gaar fremad.
Myrer. Der er en del myrer mellem aasknatterne. De
fleste findes i herredets sydvestlige del.
Der findes noget myr ved Strengsdalstjern og sydover, hvor
der tages en del brændtorv.
Der er en torvstrøfabrik paa Lofterød.
Lofterødmyr, sydvest for gaarden Lofterød, har et areal af
1 150 ar, høiden over havet ca. 50 m.
Dybden er over den nordøstre del 3.2—3.5 m; myren er
en noget uren mostorv. Der er tildels en nogenlunde brugbar
brændtorv, men ellers er den næsten lige frisk helt tilbunds og
brugelig til torvstrø. Myren kan udgrøftes.
Sameiemyr ved gaarden Kjønnerød og omkring
Strengsdals-tjernet udgjør 1 250 ar. Høiden over havet 30 m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
