Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.’556
JARLSBERG OG LARVIK AMT.
og en uendelighed af mindre overvands- og undervandsskjær, der
i høi grad vanskeliggjør adgangen til kysten uden lods.
Kristianiafjorden er ren, naar man gaar ind øst for Færder.
Tønsbergfjorden paa vestsiden af Tjømo er i sin søndre
halvdel opfyldt af en mængde skjær og grunder, og er et især
for større fartøier vanskeligt farvand.
Gjennem Vrængen eller sundet mellem Tjømø og Nøtterø
kan man gaa ind fra Sandøsundsiden til Tønsbergfjorden. Vrængen
er trang, kroget og tildels uren, saa at passagen for større
fartøier er vanskelig. Tønsbergfjorden og havnene er ofte isbelagte.
Smaabugter paa Tjømø kan fryse.
Ankerpladse- Paa Mogerøflakket kan ankres. Dybden 17
til 28 m. Sønden kuling tager svært paa denne ankerplads,
hvorfor den kun benyttes af større fartøier.
I HolteskjærJcilen er god ankerplads saavel i den ytre del i
17 m. vand, som iden indre nordlige del i 9—13 m.; men den
søndre del af kilen er uren.
I Vestergaardkilen mellem Vasserlaud og Brøtsø er bugten
ved Nebba tvers ind for Vaskalvsundet søndenfor Vaskalven en
af smaafartøier meget benyttet ankerplads med 8 m. vand.
I Vestergaardkilen er der god ankerplads paa 8 til 12 m.
vand.
Jordsmon. Det dyrkede jordsmon bestaar for den
væsentligste del af muldholdig sand og af muldholdigt, sandblandet ler
og er i det hele frugtbart. Paa den sydligste del af Tjømø, hvor
skarp sand danner underlaget, vilde det neppe være muligt med
fordel at dyrke jorden, hvis her ikke var saavidt rigelig tilgang
paa tang, som her er. Den største del af denne tang kommer
drivende ind fra havet under høst- og vinterstormene, idet
tangen under oprørt hav rives løs fra boer og skjær og kastes paa
land, ofte i store dynger. Sand, gjødet med taug, giver god jord
for poteter.
Arealet er udnyttet saaledes:
Pct. af
herredets areal.
Ager..... 2.6 km.2 = 6.9
Dyrket eng . . 4.8 » =12.9
Naturlig eng . . 0.1 » = 0.3
Ager og eng....................7.5 km.2 = 20.1
Skog ’............15.0 » = 40.1
Havnegang uden skog..............1.9 » =5.1
Snaufjeld, indsjøer, myr......30.0 » = 34.7
Tilsammen 37.4 km. 100.0
Pct. af
herredets areal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
