- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Tredie del (1915) /
597

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SANDEHERREI) HERRED.

597

Aabol, gammelt navn Aböl eller Åbölir, sammensat af å og
bål, bosted.

Mosserød, gammelt navn Mosrud, rydning, udgaaet fra
gaarden Mo.

Haukerød, gammelt navn Hauknefsruö, hvori 1ste led er
hauk-nefr, høkenæse. brugt som mandstilnavn.

Indlaget, gammelt navn Innlag, jord indtaget til dyrkning.

Mo, gammelt navn Mor, mo, sand- eller græsslette.

Bugaarden. gammelt navn Bügarörinn; bu har her snarest
betydningen kreaturbesætning.

Hosle, øvre, gammelt navn Hasla, egentlig navn paa den bæk,
ved hvilken gaarden ligger.

Gokstad, nedre, gammelt navn Gaukssfaöir, sammensat med
mandsnavnet Gaukr. Der kan dog maaske her være tvil, om det
ikke snarere er mandsnavnet Gaut, Gautr, som ligger til grund.
Paa denne gaards grund er det bekjendte «Gokstadskib» fundet.
(Se bind II, pag. 365).

Dverdal, gammelt navn vistnok Dvergadalr eller Dvergdalr,
sammensat med dvergr. Navnet forekommer tildels med
den»fore-stilling til grund, at stedet har været tilholdssted for dverge.

Herre-Unneberg. Herre- er tilkommet, fordi denne gaard har
været en adelig sædegaard. Den var i 17de aarh. sæde for
lensherrerne i Brunla len.

I 1639 betegnes den som kongsgaard, og befalingsmand over
Brunla len, Vincents Bildt, boede der. Enkelte af lensherrerne
i Brunla len har dateret sine breve fra denne gaard. Efter en
besigtigelse over Herre-Unneberg fra 1643, som findes i
rigsarkivet, var der dengang tre store bygninger paa gaarden, en
•’vestest i gaarden», bygget i Peder Iverssøn Jernskjægs tid, der
fik Brunla len i 1585; et andet hus, bygget paa Ove Geddes tid, og
endelig et tredje, bygget af Vincents Bildt, der havde Brunla
len fra 1637—43. Dette sidste hus var det største. Paa dette
var der, efter hvad der berettes i besigtigelsen, «en muret og
hvælvet kjælderhals med en stentrappe ned til kjælderen». I
gaards-rummet til eiendom brugs-nr. 2 paa Herre-Unneberg har man stødt
paa en gammel kjælderhals, hvor 6—7 trappetrin med tildels
hugne stene fører ned til en kjælder, som har havt maudshøide.
Ingen leilænding, saaledes som de gamle opsiddere paa
Herre-Unneberg var det, har bygget sig nogen saadan kjælder, og det
maa antages, at man her har fundet stedet for lensherrernes
residens.

Sjuevolden, gammelt navn maaske Sjdvavellir, hvis 1ste led
er genitiv af navnet paa det nærliggende Sjue, hvortil gaarden
altsaa oprindelig maa have hørt. 2det led er flertal af vgllr,
vold, slette. Maaske kan dog en form fra 1391 forstaaes som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-3/0623.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free