Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TJØLLING HERREI).
Ler har ikke ringe udbredelse i Tjølling, og danner sammen
med sand underlaget for den dyrkede jord. Den bruser i
regelen ikke for syrer, men undertiden bruser den. De aabne
strækninger og dalformede forsænkninger mellem syenitknauserne
indtages som regel af lerfelterne, der ikke sjelden er
sandblandede. Ler optræder saaledes ved Istre, Syrrist, Lindheim, Løve,
Klaastad, Huseby, Vik o. s. v. Det forekommer saavel
söndenfor som nordenfor morænen ved Tjølling.
Kalkholdigt ler optræder som nævnt hist og her, saaledes
bruser leret ved Vik ret livlig for syrer. Ved gaarden Nedre
Bisjord forekommer ogsaa et kalkholdigt ler, der for en række
af aar tilbage er anvendt til jordforbedring paa Nedre Bisjord,
hvor undergrunden bestaar af sand.
Sand optræder i de forsænkninger, som ligger ytterst ude
mod havet. Ved den rigelige tilgang paa gjødsel, bestaaende af
tang, som kastes ind fra havet, drives her en særdeles
fordelagtig dyrkning af poteter, især ved gaarden Eftang.
I Tjølling er paa flere steder fundet sjøskjæl over havets
nuværende høide, særlig østersbanker, saaledes paa gaardene Rød,
Sandnes, Bergan, Holtan, Køklejordet, Hospitalet, og i denne egn
vilde man maaske ved søgning kunne fremfinde flere banker,
der kunde være tjenlige til jordforbedringsmiddel. Paa grændsen
mellem gaardene Sandnes og Hospitalet gaar selve landeveien til
Kjerringvik over en væsentlig af østersskaller bestaaende
skjæl-banke. Ligesaa er skjæl fundet ved Skisaaker, Eftang, Hem og i
bunden af Ommundrødmyren.
I en terrasse paa gaarden Bisjord i Tjølling er fundet
forskjellige planterester. Elven havde her skaaret sit leie i
mægtige sandmasser. Bredden, som har en høide af 4—5 m.
over den almindelige vandstand, er steil; det løse materiale, som er
noget lerblandet sand, er stadig udsat for udglidninger. I
elveskrænten kunde følges en over 12 m. lang og indtil ’Vi m. tyk
bænk af rustbrun farve med sammenpressede planterester, som
var bevarede, saa blade kunde pilles ud. Der fandtes her hassel,
løn, lavlandsbirk, or, asp, ek, alm, pil, furunaale, grannaale, græs,
kjærringrok, mos og alger. Plantelevningerne maa være gamle,
da et mægtigt sandlag har afsat sig ovenpaa.
Herredets vigtigste elve, haagen og Syrristelven, er før omtalte
under den almindelige beskrivelse af vasdragene (bind I, pag. 163).
I n d s j ø e r. Herredet har 3 smaa tjern:
Vittersentjern.......0.3 km.2
2 smaavande.......0.1 »
Tilsammen 0.4 km.s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
