- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Tredie del (1915) /
619

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TJØLLING HKHKED.

Kommer man vestenfra, kan man styre op mod havnen,
naar man er gaaet klar sønden- og østenom Fisbuboe, 2.3 m.
Man kan ogsaa gaa vesten- eller nordenom samme.

Ula paa gaarden Tinviks grund er tjenlig for skibe, som
ikke stikker dybere end 12, høist 14 fod. Stedets beboere var
i 1815 23. I 1914 var der 22 huse og 100 indbyggere.

I nærheden af Ula er landskabet temmelig kuperet, og
stedet har en rig vegetation ; alle slags løv- og naaletræer
bedækker aaserne. Nede ved stranden er der en ægte
skjærgaards-natur, holme ved holme.

Stedet er bekjendt gjennem den djerve lods «Ulabrand ,
Anders Johansen (se bind II, pag. 285).

Der er dannet et Ulabrandslegat, der skaffer forulykkede
lodsers efterladte paa den nærmeste kyststrækning en
understøttelse.

Østre Halsen er et strandsted paa østsiden af Laagen ved
dens udløb i Larviksfjorden paa Gloppe gaards grund. Stedet
havde i 1815 181 indbjrggere.

I 1910 var der 136 huse og 728 indbyggere.

Havnen Hølen dannes af et nes fra Østre Halsen, af øen
Oterøen og det faste land af Tjølling. Det er en tryg havn.
Havnen er sjelden belagt med is, og der er aldrig drivis. Den
kom paa tale som orlogshavn, da Horten blev valgt.

Tjølling herreds m ? tr i k e 1 s ky 1 d den lste oktober 1 904 var
1 439.81 mark.

Ifølge den trykte matrikelfortegnelse var der ialt 120
gaards-uummere, der efter herredets nuværende matrikelskyld har en
gjennemsnitsskyld af 12.00 mark.

Ved udgangen af 1900 var herredets gaardsnummere delt i
686 brugsnummere, hvilke igjen efter opgaverne ved tællingen
nævnte aar var samlet i 433 selvstændig beboede brug, hvis
gjennemsnitlige størrelse efter deres matrikelskyld var 3.30
mark.

En jordbrugstælling er afholdt høsten 1907.

Alle oplysninger om udsæd, om husdyrhold, fradraget de dyr,
som var angivet at skulle slagtes før 31te december, samt om
areal af indmark og udmark, er hentet fra denne jordbrugstælling
af 1907.

Brugsnumrenes antal var ved udgangen af 1910 steget til
883, medens de særskilt skyldsatte jordbrugs antal ifølge tællingen
af 1907 var 500.

Ved siden heraf var der 106 ikke særskilt skyldsatte
jordbrug, saa det samlede antal jordbrug i 1907 udgjorde 606.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-3/0645.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free