- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Tredie del (1915) /
645

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FREDRIKS VÆK X HERRED. 645

Efter den tid har befæstningen været: Mod landsiden:
et reveteret tenaljeværk, ti batterier med en fremskudt
palissade-række en enveloppe, 3 blokhuse og 53 kanoner. Mod sjøsiden:
ti batterier, 69 kanoner, 4 metal- og 8 stenmorterer. Af disse
baterier skulde Kongens og Dronningens batteri med 30 18-pds.,
5 6-pds. kanoner og 2 morterer beskyde havnen og det østre
indløb, og de øvrige 4 batterier, af hvilke det søndre batteri
med 21 18-pds. kanoner var det sterkeste, skulde beskyde det
søndre indløb.

Paa en ø i havnen laa citadellet, 5 batterier, 22 kanoner
og 2 morterer, til bestrygning af havnen og indløbene.

Paa et kart over citadellet, undertegnet J. Hohn, Ober
Con-ducteur, 6te december 1757, er anmærket 23 kanoner paa
vold-rapperter.

Videre var der paa Tisleoen paa sydsiden af østre indløb
2 batterier, 12 24-pds. kanoner og 2 12-pds. karronader, paa
Kikutøen paa sydsiden af søndre indløb et batteri, 6 24-pds. og
2 mindre kanoner, paa Vadeholmen et batteri og paa Risøen paa
nordsiden af ostre indløb 2 skandser.

Kasernerne og andre bygninger var af mangel paa plads
anbragt udenfor voldene, og disse var ved fiendtlige forsøg
sterkt udsatte. For at rette paa dette blev ved kronprins Fredriks
og prins Carl af Hessens ophold her i 1788 den saakaldte
udvidede fortifikation foreslaaet; dot hele bebyggede terræn omgaves
med palissader, de 3 høieste knauser blev besatte med blokhuse,
opført 1788—90. Imidlertid opnaaedes ikke hensigten, da disse
høider beherskedes af andre. I 1806 havde man til hensigt at
forandre blokhusene til taarne, omgivne med vaabenpladse for
artilleriet. Senere antog man, at etablissementet fra landsiden
bedst kunde forsvares ved et bevægeligt korps, og man søgte at
beherske landgangspladsene, og i krigsaarene anlagdes derfor
batterier i Nevlunghavn og Helgerobugten samt et fort paa
Fugløen.

Under krigen fra 1807—14 blev forskjellige andre batterier
anlagt, saaledes paa Tisleøen udenfor citadellet og paa
sydsiden af det østre indløb 3 batterier med 12 24-pds. kanoner og
2 12-pds. karronader; paa Staværnøen, (len største af de udenfor
Fredriksværn liggende øer paa østsiden af det søndre indløb,
var et batteri paa 6 24-pds. kanoner, foruden to andetsteds
placerede mindre kanoner; paa Risøen, der ligger paa nordsiden af
det østre indløb, var 6 18-pds. kanoner. Ved disse anlæg var
Fredriksværn i sin tid blevet en af landets bedst forsvarede
havne, ialfald fra sjøsiden.

I 1808 var der desuden et flydebatteri med 10 24-pds.
kanoner.

\

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-3/0671.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free