Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRUM.ANKS H KR KED.
663
Øer i Farrisvatn :
Eikenesø........0.5 km.3
Bjørnø.........1.9 »
0 øst for Bjørnø.....0.7 »
Flatø.........0.9 »
18 smaaøer og 23 holmer i
forskjellige vande.....0.1 »
4.1 km.2
Det samlede areal af øer i Brunlanes herred er 7.2 km.2
Bind I, side 48 er arealet af øer i ferskvand i Brunlanes
angivet til 7.2 km.2, istedetfor 4.1 km.2 Arealet af amtets 99
øer i ferskvand bliver derfor 5.5 km.2, ikke 8.6 km.2
Den sydlige del af Brunlanes herred er et forholdsvis jevnt,
mod havet, skraanende landskab, i hvilket hist og her aaser af
augitsyenit afbryder ler- og sandfelterne. Kysten er klippefuld;
nogle fjorde og bugter skjærer sig ind.
Den nordre del af herredet nordenfor en linje fra
Helgeroen til sydenden af Farrisvatn eller nordenfor raet er et mest
skogbevokset fjelcl- eller aaslandskab, i hvilket de høieste toppe
naar op imod 240 meter, saaledes St. Hansaas, sydvest for Kjose
kirke, 237 m. høi. Mindre høider er Damskarven, 146 m.,
Styggemyraasen, Træleaaserne og Metalen i herredets nordlige del og
længer syd Vardebjerget, 198 m., ved Farrisvatn, Vardeaas og
Damaaserne, 185 m., samt Sadelen, der er et bekjendt sjømærke.
Alt dett’1 er syeuitfjelde. ■ Langs herredets kyst, der er lav, men
for det meste klippefuld, ligger en hel del smaaøer, holmer og
skjær. I Langesundsfjorden er der ogsaa en del øer, hvoraf de
største er Araerne, Stokka og Fugla.
En linje fra Helgeroen gjennem sydenden af Torpevatn og
Hallevatn til Farrisvatn adskiller mellem land af forskjellig
jord-bundsbeskaffenhed. Den nordligt for denne linje liggende del
af Brunlanes, hvilken omfatter hele Kjose sogn og en liden del
af Berg sogn samt en større del af Tanum sogn, er, som berørt,
et høiere liggende land af syenit, hvor de løse afleiringer har
forholdsvis liden udbredelse og væsentlig bestaar af skarp
sandblandet muld med liden udstrækning; der er arealerne af det
dyrkbare land ikke stort. Foran sydenderne af Torpevatn og
Hallevatn er der forholdsvis meget dyrket land, medens selve
omgivelserne af disse vande er skogdækket syenitland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
