Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
JARLSBERG ()(; LARVIK AMT
navn efter den høide, ved hvilken den ligger. Høiden har havt
navnet Niflungr; den er vistnok kun 47 m. høi, men danner
alligevel det høieste punkt i denne flade egn og er meget
iøjnefaldende, saa det synes sandsynligt, at den nærmestliggende
gaard har faaet navn efter den. I dette navn maa nifl vistnok
have havt betydningen «mørke». Ordet maa kunne antages at
sigte til bjergets mørke farve; om begreberne dysterhed eller
uhygge gjennem en tilknytning til navnene Nißlieimr, Xijlhel
tillige kunde have gjort sig gjældende ved navnegivningen, kan
ikke vides.
Undergrunden i Nevlunghavn bestaar af sterkt tilrundede
knauser af augitsyenit, som er pragtfuldt isskuret.
I høiden sydvest for havnen er der syenitporfyr.
Bebygningen i strandstedet er spredt og uregelmæssig; dog
fører en hovedvei gjennem strandstedet.
Nevlunghavn havde i 1910 74 beboede huse med 329
hjemmehørende indbyggere. I 1855 var der 191 indbyggere.
Nevlunghavn var neppe bebygget før 1680. Det var
krigsaar i 1710—20, og Nevlunghavn flk ikke flere beboere, før freden
kom og skibsfarten atter kom op. I en rapport fra 1720 heder det
om Nevlunghavn: «En udhavn, som ei vorder meget søgt. Ved
denne havn har været 1 lods, behøver dog til bedre oppasning
2 lodser.» I 1743 havde Nevlunghavn 5 lodser, i 1762 var der
S huse og folketallet antagelig 35.
1801 boede i Nevlunghavn 91 mennesker. Der var 17 huse
og omkring 20 familier. 8 var lodser, 4 var fiskere og 2 for
tilsjøs.
Lodsning var det vigtigste erhverv. Nevlunghavns lodser
havde og har ry som djerve lodser. Præsten Aall skriver i
Brunlanes kaldsbog i 1840-aarene: «Nevlunghavn har havt god
næring af lodseri; dens lodser var i en række af aar bekjendt
som de bedste paa kj’sten ; som bevis for deres uforfærdethed,
ofte vel ogsaa forvovenhed, anfører man, at i mange aar blev
ingen lods fra Nevlunghavn begraven; alle fandt de sin død og
grav i havet.»
Stedets næringsveie er ogsaa nu knyttede til havet; her bor
sjøfolk, lodser og tiskere. men lodsernes antal er aftaget med
seil-skibene. De fleste reiser tilsjøs, saalænge til de bliver
værnepligtige i marinen, saa de ikke behover at eksercere tillands.
Senere tager de saa tjeneste paa dampskibe, kuttere o.s.v., nogle
bliver lodsgutter, andre slaar sig paa fiskeri.
1 1850—70-aarene var der i Havna en forholdsvis stor
skipperstand. De seilede dels fra Larvik, dels fra Brevik og Stathelle.
Da seilskibene var talrige, blev Nevlunghavn ofte benyttet
som nødhavn, og paa stormdage om høsten kunde der ligge op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
