Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BRUNLANES HERRED. 131
var gaarden Berg, hvori kirken endnu staar. Senere blev den
henlagt til Tanum præstebol som anneksgaard og var derefter
beneficeret sognepræsten, indtil den blev solgt i 1847 og 1855,
dog med ret for sognepræsten til fremdeles at faa opvarmet værelse
samt foder til sin hest. naar han har forretninger at udføre ved
kirken.
Kjose nuværende kirke er opført i henhold til kgl. resi.
af 18de december 1848 efter en af sognepræst G. A. Lammers
i Skien udarbeidet plan og er en liden langkirke af træ med
taarn mod vest. Den har 150 siddepladse og er indviet den 8de
august 1850. Først i 1911 blev den forsynet med sakristi. Den
gamle kirke, som stod ved siden af den nye, og som ved en
visitats i 1846 var erklæret for «aldeles ureparabel>•, blev nedtaget
i 1850. Den var en tommerbygning uden taarn, idet kirkeklokken
hang paa loftet over kirken. Paa alteret stod en altertavle,
fremstillende nadverens indstiftelse og skjænket 1606 af Fritsøs
daværende eier Peder Ivarssøn Jernskjæg. Paa væggen bag alteret
hang 3 udskaarne billeder, nemlig et mærkeligt krucifiks i
unggotisk stil og et Maria- og et Johannesbillede, alle tre overført
fra den tidligere kirke. Denne var en stavkirke, viet til St.
Bar-tolomæus 15de september og omtalt første gang 1372, men var
vistnok adskillig ældre.
Den ovennævnte altertavle samt krucifikset er overført til
den nuværende kirke i forbindelse med den ældre kirkes
alterudstyr og nogle malerier fra denne.
Kjose kirkes gamle navn var Kjosa kirkja. Ifølge «Den rode
bog» havde Kjose i middelalderen egen præst og præstegaard,
gaarden Nes. Denne var senere beneficeret Tanum præstebol, indtil
den blev solgt i 1836.
Kirken nævnes som kapel i stiftsbogen 1574—77.
1 universitetets oldsagsamling findes fra kirken et
rogelse-kar af bronce. I kirken selv er et døbefad af bronce fra
1641, fremstillende Jesu daab, og et skib fra 18de
aarhundrede.
Tanum, Berg og Kjose kirker blev ved grevskabet Larviks
oprettelse henlagt til grevskabet. Først i 1838 og 1841 blev
kirkerne med tilhørende rettigheder overdraget til menighederne.
Brunlanes, og navnlig Berg sogn, var i 1890-aarene
skuepladsen for en sterk religiøs bevægelse, som ikke blot ledede til
en del udtrædelser af statskirken, men ogsaa i høi grad
undergravede folkets tillid til det kirkelige embede. Forholdene er senere
bedret i betydelig grad, og den frikirkelige bevægelse har i de
senere aar ikke været i vækst. Ved de almindelige folketællinger
i 1891, 1900 og 1910 var der i præstegjeldet henholdsvis 79,
244 og 222 dissentere, hvoraf i Berg sogn henholdsvis 63, 150
45 — Jarlsberg og I.arvik amt III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
