Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LARDAL HERRKD.
751
kollen, og nordligere Pindaas, Floraas, Lysene, Opsaljjeld, 5OK m.,
og Solbergaasen.
I herredets nordvestlige del ligger Flor et ut en, 579 m.,
Ruke-tufen, Skarp&nofjeld og Treitaasen.
Mellem Herlandsdalen og Laagens dal ligger Nitjernmyraasen
og Kraakemoaasen.
Nede i dalen ligger den lille isolerede kolle Tanumskollen,
ligeoverfor Blaalandskollen.
Arealet fordeler sig saaledes efter høiden:
Mellem 0 og 200 fod ( 0— 63 m.) 14 km.s
— 200 » 500 » ( 63—157 » ) 55 »
500 » 1000 » (157—314 » ) 80
1000 » 2000 » (314—628 » ) 130 »
279 km.2
Geologi. I dette herred har porfyr stor udbredelse paa
begge sider af Laagendalen. Fjeldstrækningen i herredets
vestlige del paa grændsen mod Slemdal bestaar af kvartssyenit, og
kvartsførende augitsyenit forekommer i Hem sogn.
Det areal, som bestaar af syenitiske bergarter, er vistnok
det største, men siderne langs hoveddalen er porfyr.
I den del af Laagendalen, hvor porfyr er den herskende
bergart, er dalsiderne ofte fladtskraanende, men paa enkelte
steder steile.
Saavel de syenitiske bergarter som porfyren er skoggrund,
og, som det synes, god skoggrund. Derhos er porfyren mere
end syeniten gjennemsat af uregelmæssige sletter, af hvilken
grund den vistnok lettere sønderfalder i stykker, og urerne af
porfyr har tildels en frodig skogvækst. De nøgne graa
fjeld-knauser fra fogderiets sydlige del er ikke her saa hyppige, og
fjeldene er som regel bevokset med skog helt til toppene.
Derimod synes ingen af disse to bergarter i dette herred
ved sin forvitring at give dyrkbart jordsmon, idet ingen af
gaardene vides at ligge paa forvitret syenit eller porfyr. Hvor fjeldet
langs dalsiderne afløser leret, afløser skogen den dyrkede mark.
Sand og ler danner undergrunden i Laagens dalføre. Laugs
Laagen kan paa mange steder sees, at ler ligger under sand.
Som regel gjælder, at sand er undergrunden i det dyrkbare
jordsmon langs Laagen, medens ler er forherskende i afstand fra
elven og op igjennem fjeldsiderne til en høide af ca. 100 m.
De løse afleiringer i Laagendalen er at betragte som terrasser,
om end udprægede terrasseflader kun delvis forekommer. En
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
