Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LARDAL HERRKD.
771
en svalgang, som skulde være prydet med udskaarne stolper.
Det gjenstaaende stokværk var delt i to særskilte rum med hver
sin indgang paa langsiden, stokkene omhyggelig teljede eller
høvlede, paa enderne forsynede med indrids, og imellem dem
skulde istedenfor mose have været rødt klæde.
Portalen i universitetets samling viser paa den ene side
en række dyreornamenter med vegetabile slynger. Det paa
portalens anden side anbragte dyr med forben og svungen hale er
dragen Fafner. Hele denne side af portalen er optaget af
fremstillinger af Volsungekredsen, indfattede i en række medaljoner.
Øverst sees en kriger med spidst skjold, hvis øverste del er
borthugget, maaske Sigurd selv; i den næste medaljon sees det
skjæbnesvangre guld, omgivende oterskindet i form af runde
guldmynter, og omkring halsen bærer oteren Andvareringen.
(Professor S. Bugges tolkning.) Derefter sees Regin, som smeder
sværdet for Sigurd; saa følger de nævnte fabeldyr, der skal
forestille Fafner, og nedenunder dette sees i den femte medaljon den
siddende Sigurd, der nedenfra gjennemborer Fafner med sit sværd,
medens han holder et andet i den anden haand. Figurerne er
ufuldkomne og arbeidet raat.
Sagnet nævner en præst, hr. Lars til Lardal, som efter
reformationen blev ihjelslaaet af sine egne sognefolk, og under
den nordiske syvaarskrig præsten Hans Handrot (bind II, pag. 479).
Styrvold kirke er en spidsbuet langkirke af sten fra
middelalderen. I en protokol, som tidligere beroede ved
provstearkivet, er anført om denne kirke: «Aar 1473 bevilgede
Archi-episcopus Nidrosiensis, in Insula Iærsoe prope Tonsbergom (Nidaros’
erkebisp paa øen Jersø nær Tønsberg), at bygge Styrvold
annekskirke, som blev kaldet Ternplum St. Laurentii.» Denne oplysning
er vistnok feilagtig, hvad opførelsestiden angaar, da kirkens stil og
byggemaade viser, at den er meget ældre. Den omtales i et
afladsbrev, udstedt af Norges erkebiskop og biskoper i 1482 <ecclesia
sandi Laurencii in Styrævalle >. Foranledningen til dette brev har
maaske været, at kirken har været ødelagt eller beskadiget ved
ildebrand.
Kirken blev restaureret i 1608, hvilket et i muren anbragt
aarstal viser. Den har alterbord af sten og halvrundt korudspring,
som dog ikke er hvælvet. Paa gulv og galleri er plads for 210
siddende personer.
Styravalla kirkja har været dens gamle navn. Naar den
nuværende kirke er opfort, er usikkert; sandsynligvis er den bygget
i den senere middelalder og har afløst en meget ældre trækirke.
Kirken og sognet nævnes 1385 og senere.
Hem kirke er en spidsbuet langkirke af sten fra
middelalderen. Der er taarn midt paa skibet og firkantet kor. I en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
