Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
BRATSBERG AMT.
At Pelamörk inddeltes i «tredinger» : Vest-pridjungr,
Midfirid-jungr og Aust-pridjungr er neppe historisk, men denne inddeling
synes at være en gjetning af G. Munthe i en anmerkning i Aalls
Heimskringla.
Skibredeinddelingen er hos P. A. Munch (Kongeriget Norge
i Middelalderen) ikke rigtig, idet der er fremkommet fem breve,
som berigtiger den.
Der har været 4 skibreder; deres navne var: 1) Gerpinar
skipsreicta, 2) Bamla sk., 3) Volufors (Ulefos) sk. og 4) Lindheims
sk. Skibredeindelingen er uafhængig af baade herreder og
fylkeinddelingen og gaar saa langt ind i landet «som laks i fossene».
Derfor hørte «Tyridalr ä I^elamorkinne» til Bamle skibrede,
ligesom Heitrardalr til Lindheim skibrede.
Da fylkesinddelingen i 13de aarh. afløstes af
sysselsindde-lingen, blev Grenland slaaet sammen med Telemarken til et syssel,
som efter sysselmandens residens Skida (Skien) kaldtes Skidusysla,
senere Skisyssel eller Skienssyssel. Grenland bevaredes som
fællesnavn for de nordvestlige dele, det nuværende Nedre
Telemarken med Drangedal og brugtes til henimod reformationstiden.
Numedalen hørte ikke til Skiens syssel før i 2den halvdel af
15de aarhundrede.
De større distrikter féhirzlur var store
skatteoppebørselsdi-strikter hver med et kongeligt slot (hüs), og Skidusysla hørte
til-Tünsbergs féhirzla, (thesauraria Tunsbergensis), der rimeligvis
indbefattede Vestfold, Skidusysla og Borgarsysla.
Grenland hørte til Borgarpingslög eller Vikin, hvis fælles
thingsted var paa Borg eller Sarpsborg.
I den sidste tid af borgerkrigene oprettedes det saakaldte
Lagmands-embede, hvis jurisdiction flk saadan betydning og
anseelse, at retstrætters afgjørelse paa de fire hovedthing
efterhaanden blev sjeldnere og omsider ophørte, medens derimod
de samme sager afgjordes hos lagmanden, der endog til
bestemte tider holdt thing, paa hvilke benævnelsen lögping
anvendtes.
Herved begrundedes en ny inddeling i lagmandsdistrikter, og
Skiäuping, Skiens thing, indbefattede det, som er benævnt
Grena-fylki.
Før souverænitetens indførelse i 1661 benævntes Bratsberg
amt Bratsberg len, hvilket navn det flk efter gaarden Bratsberg
i Gjerpen.
Straks efter souverænitetens indførelse blev forleningsvæsenet
afskaffet, og amtmændene stillet i spidsen for den civile
administrationen. Wille beretter, at 1540 var Øvre Telemarken delt i
Østerlen og Vesterlen, som aaret efter blev benævnt Østfjeldene
og Vestfjeldene. Disse benævnelser benyttes endnu, Østfjeldene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
