- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VIII. Bratsberg Amt. Første del (1900) /
30

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

30

BRATSBERG AMT.

Maaske kunde man for oversigtens skyld inddele
fjeldstrækningerne i Bratsberg amt paa følgende maade :

De til Hardangervidden børende strækninger nordvestligst i
amtet.

De strækninger, der danner fortsættelsen af Sæterdalens heie.

Østlig for disse strækninger følger Øvre Telemarkens fjelde,
videre Nedre Telemarkens fjelde og sydlig for disse Bamle
kystrand.

Østligt i amtet kunde fjeldene sammenfattes som Luksefjeldene.

I mangel af en bedre oversigt kunde maaske denne inddeling,
der er fulgt i Brochs Statistiske Aarbog, benyttes.

Amtets nordvestligste del eller dele af Raulands og Vinjes
herreder hører til Hardangervidden, naar dennes grændse mod syd
regnes efter den forsænkning, der syd for Haukeli fjeld fører
over til Røldal. Som Hardangervidd ens østre grændse i
Telemarken kan regnes en række indsjøer: Maarvatn (1109 m. o. h.),
Gjeitbuvatn (1098 m.), Gjøisdalsvatn, Møsvatn (902 m.) og Totakvatn
(681 m. o. h.)

Hardangervidden, der ligger dels i Hardanger, dels i
Nume-dalen og dels Øvre Telemarken, har en længde og bredde af
over 95 km. og en høide af i regelen omkring 1200 meter over
havet. Den er i det hele en forholdsvis flad fjeldstrækning
over-saaet med indsjøer. Mellem indsjøerne og forsænkningerne paa
denne fjeldstrækning hæver sig koller og heier over vidden;
saaledes Hættafjeld 1459 m., nv. for. Maarvatn, Maarsnaasfjeld 1459
m., Bekshøvden 1515 m., Skarfjeld 1497 meter mellem Gjeitbuvatn
og Gjøisdalsvatn, Gjuvsjøhøvda og østlig for denne toppen Storefjeld
1490 m. Gjuvikfjeldene med høieste top Gjuvikfjeld 1528 m. er
en ca. 20 km. lang fjeldstrækning paa østsiden af Møsvatns
nordlige arm; den sydlige top paa denne strækning heder
Kvams-fjeldet 1459 m.; Vatndalsnutev, vest for Møsvatns nordlige ende,
er 1503 m. høit; Tangefjeld, sydligere, 1424 m.; Fliseeggen,
nordvest for Bitdalsvatn, 1624 m.; Raidands fjeld, nord for Totakvatn,
1562 m.; Glugvardeggen, nordvest for Totakvatn, 1315 m.

Sydlig for Hardangervidden ligger fortsættelsen af Sæterdalens
heie i Bratsberg amt, indbefattende den vestlige del af Vinje, Mo og
Fyresdal til Totakvatn, Børtevatn og Fyresvatn. Disse heier er
afrundede, ofte langstrakte, hyppig nøgne, men i Bratsberg amt er de
ofte skogdækket. Endel fjelde i denne strækning naar op over 1000
m., men som regel er de lavere. Store Midtfjeld i Vinje naar 1396 m.
Rautefjeld paa vestsiden af Børtevatn i Mo strækker sig i nord
og syd med største høide 1367 m.; paa grændsen mellem Mo i
Øvre Telemarken og Bykle i Valle i Sæterdalen ligger
Frolands-heierne med nordligste top Brandnuten, midtre top Sebjørnnuten og
sydligste top TJrdnaase 1482 m. høi.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:39:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/8-1/0046.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free