- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VIII. Bratsberg Amt. Første del (1900) /
35

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NATURLIG BESKAFFENHED.

35

Det er da enkelte steder, som fornemmelig er vel kjendt,
og særlig er det Rjukan og Gausta. Nogle af de steder i
Telemarken, som er mest navnkundige og mest søgte af reisende,
skal her omtales.

Vestfjorddalen i Tinn herred udmunder i Vestfjorden, som er
en sidefjord til Tinnsjø. Vestfjorddalen er trang og minder om
vestlandske fjorddale ; paa dens sydside ligger Gausta, og 18 km.
fra dalens munding i Vestfjorden danner dens elv Maane den
bekjendte fos Rjukan. Den vakre dal og dens
naturmærkværdigheder kalder aarlig mange reisende did.

Vestfjorddalen stiger først langsomt fra Tinnsjøen, som ligger
l§iS m. over havet; saaledes er høiden af gaarden Nyland, 6 km.
fra Tinnsjø, 33 m. over denne (eller 221 m. over havet), Dal
kirke, 8 km. fra Tinnsjø, 49 m. over denne, og ved Bøhagen,
13 km. fra Maanes udløb, ligger elven 112 m. over Tinnsjø
(eller 300 m. over havet). Elven har i denne nedre del saaledes
kun et fald af 8 m. pr. km.

Længer op imod Rjukan begynder imidlertid dalbunden at
hæve sig, og Vestfjorddalen afsluttes som en sækkedal med
en temmelig betydelig stigning ovenfor og nedenfor gaarden
Vaae; da elven, Maane, ved Bøhagen ligger i 300 meters høide,
og da den ved Kvitingsfossens begyndelse ovenfor Rjukan ligger
ca. 720 m. over havet, bliver stigningen i dalbunden hele 420
m. paa en strækning af noget over 4 km., eller elven, falder paa
disse 4 km. hele 100 m. pr. km.

Paa denne strækning, hvor dalbunden stiger saa voldsomt,
har Maane i det faste fjeld gravet et dybt glufr eller en dyb
canon, og det er der, hvor Maane styrter ud i denne canon, at
fossen Rjukan ligger.

Vestfjorddalen har i det hele den form, som fjorddale pleier
at have der, hvor landet er høit: en forholdsvis flad bund med
steile sider, i høiden afsluttet amfitheatralsk som en sækkedal.
Bergarten omkring Rjukan er dels et fast og haardt konglomerat,
udmærket blottet ved chausseen til fossen, dels er det graavakke,
sandstene eller kvartsitiske bergarter, alt tungtforvitrelige og faste
bergarter, der kan taale at staa i steile styrtninger.

At Vestfjorddalen afsluttes som en sækkedal, og at
bergarten er fast, har givet elven anledning til at udarbeide det
trange og steile glufr med abrupte former, i hvilket Rjukan
styrter.

Maane er afløbet for Møsvatn (872 m. over havet). Længden
af Maane fra udløbet af Møsvatn, til den falder i
Vestfjorden, er omtrent 30 km.; da elvens samlede fald fra Møsvatn til
Tinnsjø udgjør 692 m., bliver det gjennemsnitlige fald omtrent
23 m. pr. km., men dette fald er yderst uregelmæssigt fordelt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:39:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/8-1/0051.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free