Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
BRATSBERG AMT.
Nissedal, Rauland og Vinje herreder og forekommer derhos i dele
af de fleste andre herreder.
T. Dahll holdt for godtgjort, at gneisgraniten er yngre end
telemarksformationen, men dette kan efter H. Reusch ikke ansees
for bevist.
Graniten paa Hardangervidden er efter W. C’. Brøgger ældre
end de der optrædende siluriske lag.
I det egentlige grundfjeld forekommer granit og gneisgranit,
som synes at optræde sammen med grundfjeldets lag paa saadan
maade, at de vanskelig vil kunne adskilles fra disse, og hvis
alder i forhold til telemarksskiferne ialfald ikke kjendes.
Adskillelsen mellem det egentlige grundfjeld og dets granit
og telemarksskiferne med deres muligens yngre granit, som
maatte gjennemsætte disse, er ikke foretaget paa noget kart;
maaske er der graniter af forskjellig alder, nogle ældre, andre
yngre end telemarksskiferne.
Sandsynligvis er det rigtigt, at telemarksskiferne, Keilhaus
gaustaterritorium, Kjerulfs kvartsfjeldet i Telemarken, skal adskilles
fra grundfjeldets lag; det har nemlig konglomerater med stor
mægtighed, mærker efter bølgeslag, saaledes paa toppen af Gausta,
og dets bergarter er unægtelig af en anden habitus end de
sædvanlig i grundfjeldet optrædende.
Hovedbergarterne er nemlig kvartsskifere, kvartsiter,
kvarts-sandstene, kvartskonglomerater og derhos hornblendeskifere, videre
forskjellige fyllitskifere og derhos forekommer dolomitlag.
Disse ældste formationer og bergarter i denne del af landet
har tildels været inddelt paa forskjellig vis.
B. M. Keilhau slog i «Gæa norvegica» graniten og gneisen
(grundfjeldet) sammen og betegnede dem paa sit kart med samme farve, men
han udsondrede en gruppe, telemarksskiferne, under navnet
«Gausta-territoriet», hvilket han, vistnok med rette, holdt for yngre end
det egentlige grundfjeld. T. Dahll udskilte graniten med
gneisgraniten til et meget stort granitfelt i hele den midtre del af
Kristianssand stift; det egentlige grundfjeld derimod slog han
sammen med Keilhaus gaustaterritorium eller med
telemarksskiferne.
Betydelige fjeldmasser af amfibolit optræder i Telemarken ved
Hjærsøen mellem Saulands og Hjartdals kirker. Fra dette lille
vand strækker bergarten sig indtil Hjartdal kirke. 1
sprængningerne ved Hjærsøen indeslutter den efter Kjerulf store
brudstykker af kvartsiten, ligesom den som gange og partier bryder
gjennem kvartsfjeldets lag i Flatdal i sprængninger ved vandets
søndre ende.
De f or stenings f ørende lag. I de hidtil omtalte formationer i
Bratsberg amt er der ikke fundet forsteninger; der er ingen rester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
