Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
BRATSBERG AJVIT.
da ismasserne fyldte Norsjø og under sin bevægelse uddybede
bækkenet til det dyb, som det nu har.
Paa begge sider af Kristianiafjorden, fra Moss til Femsjøen
ved Fredrikshald paa østsiden af fjorden og fra Horten til
Helgeroen paa fjordens vestside, gaar der gamle rygge, som er
bekjendt under navnet Råerne, og som er gamle moræner.
Denne morænerække naar i Jarlsberg og Larvik amt ved
Langesundsfjorden ud i havet og synes at være afbrudt ved
Lange-sundsfjordens dyb, men saa stikker morænen op over havet igjen
paa Jomfruland, og en videre fortsættelse af morænen, som banker
med indenfor liggende dybe render, kan sees paa sjøkarterne.
Dens fortsættelse kan spores som en undersjøisk banke lige
til egnen ved Arendal.
Andre mærker efter istiden er de blokke, som ligger spredt
over fjeld, der bestaar af en anden bergart end den, som er i
blokken selv.
Paafaldende mange blokke ligger mellem Tokke og den
nederste del af Vinjevatn; længer nord, 5 km. nord for Vinje kirke,
ligger en morænehob.
Erratiske felter og moræner ligger mellen Totak og Møsvatn.
I Grungedal paa veien fra Vinje til Haukelisæter er der
blokke af blaakvarts, der antages flyttede fra nordvest.
En flytning af blokke har fundet sted langs kysten, saaledes
er der paa Jomfruland syenit, porfyr og porfyrtuf i blokke,
hvilke bergarter øiensynlig er flyttet østenfra egnen omkring
Skiensf jorden og østover til Kristianiaf jorden.
Glacialt grus, bestaaende af ikke helt tilrundede blokke,
liggende i lerholdig sand, er hyppig i Telemarkens fjelddale,
saaledes i Vestfjorddalen med betydelig mægtighed; det danner
paa mange steder underlaget for det dyrkede jordsmon, og de
mange stene i ager og eng, som med stort besvær maa kjøres
bort, naar nyt land skal ryddes, er ofte saadanne stene, som
er komne til stedet under den store transport under istiden.
Efter istiden førte elvene slam ud i det daværende hav, og
da landet dengang laa lavere end nu, finder vi de dele af landet,
som dengang laa under hav, bedækkede dels med sand og dels
med ler; hid hører mægtige lerlag og sand, som, da de er afsat
efter istiden, kaldes postgladale.
Paa grund af dannelsen under det gamle havniveau
indeslutter de talrige levninger af sjødyr, dels fordelte jævnt over
det hele og dels hist og her sammendyngede i større banker.
I denne tid laa landet 100 til 200 m. lavere end nu, og havet
gik som fjorde op til egnen mellem Hitterdal og Gransherreds
kirke, Bandaksvatn og de lavereliggende sjøer var fjorde ; derfor
har lerafleininger en stor udbredelse i amtet; omkring Porsgrund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
