Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
53
Huler forekommer spredt og i forskjellige herreder af amtet.
De fleste er vel fremkomne ved erosion af rindende vand,
og andre er maaske levninger af havets erosion under en høiere
vandstand.
Fra Roanhullet i Fyresdal heder det, at siderne har været
beklædt med bergkrystaller.
Nedenfor er endel af disse huler nævnte:
En hule af størrelse som et rummeligt værelse er der i en
fjeldhøide af Frierflaaet, kaldet Kirken, straks nordenfor Trosvik
og 3 km. i syd for Saltboden.
Løvenskiold beretter, at der ved hoveddammen ved elven ved
Bolviks værk er en i fjeldet udgravet hule, kaldet Skomager hulen.
I Solum kort ovenfor Løveid mellem Fjærestrand og
Ols-bryggen tilhøire ligger den saakaldte «St. Michaels kirken, en hule,
der, om den end er dannet af naturen, synes idetmindste at
være udvidet ved menneskehænder. Den ligger omtrent 25 m.
over Norsjø, paa sammes østside og midt paa en meget steil
fjeldvæg under gaarden østre Gisholt i Mælum sogn.
Adgangen til den var besværlig, men der er indsat
jernstænger paa de bratteste steder. Den angives at være 20 m.
dyb og 7 m. bred.
Denne hule eller grotte har været benyttet til kirke. Dens
gamle navn var Kirkja i Mikjålsbergi. Den er nævnt i stiftsbogen
som nedlagt; godset blev lagt til Skiens præstebord. «Ovenfor
kirkegaarden i fjeldet sees tegn til en kirkegaard, som endnu
i det syttende aarhundrede brugtes som begravelsessted for
omegnens døde».
Noget jordegods i Gisholt samt i nabogaarden Dal laa til
kirken. Den var i middelalderen indviet til erkeengelen Michael,
der ofte dyrkedes i huler.
0. Worm omtaler denne kirke i sine monumenta under navn
af «templum mirdbile», og beretter, at kirkegaarden endnu i hans
tid brugtes til begravelsessted.
I den saakaldte «røde bog» eller biskop Eysteins register
over kirkerne fra 1401, forekommer blandt kirkerne i Solums
præstegjeld «Michelsberg kirke.»
Ligeved Brattingsborg i Saude i den saakaldte Askedal under
Ringsaas, der rager op over Brattingsborg, er der en hule, der
kaldes Askedals kirke, og hvorom gaar et lignende sagn som om
St. Michaelskirken i Solum.
Paa sydsiden af Rørfjorden paa gaarden Nes eiendom i Lunde
herred er en hule kaldet Hundehullet; hulen ligger i vandkanten
ved Rørfjorden eller Flaavatn og er halvt fyldt med vand.
Paa Varjufsnutens østlige side i Bø er en hule, som angives
at gaa omtrent 10 m. horisontalt ind i fjeldet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
