Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
55
I taget er et trangt hul opad.
I hulen var tidligere, som før berørt, bergkrystaller, men
de er nu borttagne.
Munkekirken i Kirkehammeren, en bergtroldhule ved
Lome-kilen, nævnes fra Fyresdal.
Mineralske kilder. Tellef Dahll har paavist jernkilder paa
vestsiden af elven mellem Porsgrund og Skien, og lignende sees
ogsaa flere steder i nærheden af Eidanger præstegaard.
Det er vand, som gaar igjennem sand og paa veien opløser
endel jern, og saa gaar ud i dagen paa grændsen mellem sand
og den underliggende ler. Det er svage kilder, hvis vand maaske
kan være tjenlig mod blegsot.
«I Seude Præstegield i Vandet som opgaaer fra Sanden til
Hitterdal, er et Stæd Fuglevang kaldet, tilhørende
Vaaltved-Gaardene, som aldrig fryser, og hvor opskiæres et langt nærerigt
Græs til Creaturenes Føde, i Mangel paa Foder,» beretter
Løvenskiold.
Sneskred Og stenskred kan forekomme paa flere steder i
fjeldbygderne; saaledes beretter Løvenskiold fra Tinn:
«Paa begge Sider af Mæls Kirke skede den 23de Augusti
1752 26 Fieldskred, hvorved 5 Bønder-Gaarde for det meste blev
bortdrevne.»
Vistnok har en del af disse skred gaaet fra Haukenes fjeldet.
Videre heder det: «I Goudeset og Marum Bøyd skede 1752 store
Field- og Sneskrede, som der borttog Pladsen Ambiørnsrud med 3
Mennesker; samme Aar og ved saadan Leilighed borttoges og
Pladsen Bæcheset med en gammel Mand.»
Gaarde i Vestfjorddalen er udsat for sneskred og stenskred.
I Rauland har der paa gaardene Neset, Kjellingtveit og Skinand
indtruffet ulykker ved sneskred, og huse er revet bort.
Paa Børtestranden ved Hegtveit gaar undertiden sneskred.
Lerfald. Graatenfaldet, der gik ud i Skiensclven den 9de
februar 1883, er et noksaa betydeligt fald. Det ligger paa elvens
vestside i de høie, delvis skogbevoksede lerbakker mellem litte og
store Kjerringteigen tilhørende Gimsø kloster.
Det udgledne areal var dels jordmark dels skog og udgjorde
45 maal, og kubikindholdet var omtrent 450 000 m3. Omtrent
100 træer stod igjen ude i elven, og denne udgrundedes, saa at
der kun blev 9 fod vand der, hvor der før havde været 7—8
favne. En hel del af de udgledne masser tog veien opover elven
imod strømmen. Lerfaldet her gik i forskjellige repriser; ved det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
