Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
BRATSBERG AJVIT.
Strømmens største hastighed fandtes 1.6 m. i sekundet og kunde
uden vanskelighed roes op af to mand.
Efter breddernes beskaffenhed vilde antagelig hastigheden
ved flom, som hævede vandet omtrent 1.9 m. høiere, neppe
overstige 1.9 å 2.2 m. i sekundet.
Ved gaarden Graaten er elvens bredde allerede over 100 m.,
og elverenden, som nærmer sig den venstre bred, har en dybde
af 3.1 til 3.8 m.
Lige ud for gaarden Pladsene er i elven en ør, Langøren.
Det venstre løb er 75 å 80 m. bredt med en dybde i strømmen
af 1.9 m.
Ved pladsen Li er elvebrud paa en kort strækning.
Strømstregen ligger under høire bred til den saakaldte
Salt-evje. Ved Sagevjen dannes en strøm — den saakaldte
Hvaala-strygen, — der ligesom Blodstrengen aldrig fryser. Elven er
derefter renere og gaar i bugtninger, til den falder i Norsjø i
den saakaldte Haukevikfjord.
I 1854 var der elvebrud paa gaarden Holta, i hvilken
anledning der foretoges nogle forbygningsarbeider i elven.
Oprensningsarbeider til farbargjøreise af Saudeelven var i
1851 stillet i bero paa grund af reguleringen af Norsjøs
vandstand. Imidlertid viste det sig, efterat dampskibe med større
dybgaaende var satte igang, at disse havde vanskeligheder med
at passere elven saa vel som Braafjorden i dens indre ende.
Paa to steder i Braafjorden, nemlig ret ud for Kleverevjen
og ret ud for Ramsvikevjen, var saa grundt ved lavvand, at
dybtgaaende skibe ikke kunde passere der, og i selve Saudeelven
fra Farvolden til Odden var flere smaa stryg, hvoraf Blodsprang
og Stenstrygen, Majorstrygen, Hvaalastrygen og Hestekaasstrygen var
de betydeligste, men dog ikke stærkere, end at de ved almindelige
vandstande roedes op af en mand i pram. Blodsprangstrygen blev
derimod i flom saa strid, at dampskibet ikke kunde passere den.
I 1867 var der mudret rende i Braafjorden paa 30 fods
bredde, i Blodsprang paa 33, i Majorstrygen paa 36 og i
Hvaalastrygen paa 45 fods bredde.
Dybden søges holdt saa stor, at de skibe, som kan passere
sluserne ved Løveid, eller 8 fod dybtgaaende skibe, kan passere
Sauerelven.
Overvand, grundvand, tæle m. m., ligesom tømmerflødningen
og skvalpen fra dampskibene foraarsager brud paa Sauerelvens
bredder, bestaaende af ler og sand.
Der er en høiesteretsdom af 28de november 1873 for, at
tømmerflødningen og dampskibene skal erstatte skaden, trods
det, at Sauerelven, som andre elve, der gaar igjennem løst
terrain, arbeider paa sine egne bredder ogsaa uden færdselen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
