- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VIII. Bratsberg Amt. Første del (1900) /
112

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

112

BRATSBERG AJVIT.

Ojuvaaen har sit udspring fra det l.ei km.2 store Heddersvatn,
som ligger i vidjebæltet i en fjeldsænkning mellem Gausta og
Heddersfjeld. Vasdraget gaar først i sydsydost og senere mere i
syd gjennem en forholdsvis ganske rum fjelddal, i begyndelsen
med et stærkt strømmende, ikke egentlig fossende løb. Elven
kommer ved sæteren Skinnaatten ind i birkeregionen og ligger ved
Briskero sæter 875 m. o. havet.

Ved Bui sæter, ca. 6 km. nedenfor Heddersvatn, er elven
kommet ind i naaleskogen, og nedenfor svinger den mod sydvest
og gaar saa, indtil den falder i Bjaarvatn, imellem steile bredder
i et stærkt fossende løb. Paa de sidste 3 km. har Gjuvaaen et
fald af ca. 200 ni. Faldet er stærkest ved Gjuvstøl, hvor høie
fosse ligger mellem meget steile bredder.

Langs efter den nederste del af vasdraget er ganske frodig
granskog paa begge sider, og her er ogsaa endel bebyggelse.

Gjuvaaen har en længde af 12 km. og et nedslagsdistrikt af
52.88 km.2.]

Det i Bjaarvatn samlede vasdrag, Høfdelven, som det oftest
kaldes, gaar bugtet først i en østlig retning, derpaa næsten ret i
syd. Faldet i den øverste del af elven er ikke meget stærkt;
der er langstrakte strømme, afbrudt af stille løb. Kun paa et
par steder danner elven mindre fosse, saaledes er der et kort
stykke nedenfor udløbet af Bjaarvatn en liden fos, som er benyttet
i et mindre sagbrug.

Ca. 6 km. nedenfor Bjaarvatn udvider elven sig til det ca.
1.5 km. lange og 1 km.2 store Sønlandvatn (394 m. o. h.).

[Her optages fra vest det betydelige bivasdrag:

Kova eller Koveelven, som kommer fra nogle smaa tjern
mellem Vindeggen og Maanelibrottet. Fra disse tjern, Vrangetjern og
Graatjern, gaar vasdraget østlig gjennem Vindsjødalen til Vindsjø,
3.5 km. lang, 1 km. bred og 2.70 km.2 stor. Herfra kaldes
vasdraget først Vindelven, og senere gaar det under navn af Kova
i sydøstlig retning gjennem en række smaavand og falder ud i
det 4.5 km. lange, indtil 1 km. brede og 2.35 km.2 store Kovevatn,
850 m. o. h. Ovenfor Kovevatn er vasdraget en fjeldelv.
Dalen har god beitemark, og sætre ligger helt oppe ved Kovas
kilder.

Rundt Kovevatn er ganske frodige birkelier. Der er en dam
for udløbet af vandet. Fra Kovevatn gaar Kova østlig først
gjennem en forholdsvis rum dal med et jævnt fald, men 2.5 km.
nedenfor ved sæteren Rognlien ligger elven dybt i trange gjuv og
har stærkt fossende løb.

Den danner Koveflottjernet, hvor der fra syd kommer et tilløb :

Mydøla, en 8.5 km. lang elv, fra det O.77 km.2 store Haakevatn.
Mydøla gaar gjennem en skogrig, nederst flad, men øverst bråt dal.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:39:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/8-1/0128.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free