Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VASDRAG.
135
jævne, veldyrkede bredder, hvorefter den gaar ind i Saude og
efter et kort løb mod sydøst falder i Norsjø. Elven har stor
vandmasse, er meget dyb og flyder ofte med stor strømhastighed,
og den kan ikke vades. Den træder høst og vaar over sine
bredder og danner store sjøer. Den har en middelbredde af
63—75 m.
I Bø herred har elven vekslende strømhastighed og stort
fald indtil mellem Skostrengen og Sigerhusstrengen, hvor den paa
en længde af ca. 3450 m. faar et stort profil med 50 m. bredde
og 5 m. dybde ved laveste vand. Den har her ringe
strømhastighed og løber mellem låve, langsomt stigende bredder, som
ved flom sættes under vand; denne for oversvømmelse udsatte
strækning, ca. 14Q hektare, kaldes i almindelighed
Harpestaa-myrene; nedenfor denne danner elven paa en længde af over
1250 m. stryg, Sigerhusstrengen, samt en fos, Høimyrfos; nedenfor
denne er der igjen flere fosse.
Det har været paa tale i 1852 at lægge Harpestaamyrene tør,
og forslag til sænkning har været fremsat, men omkostningerne
har vist sig store.
Elvens vandføring anslaaes i Bø til:
Ved almindelig flom........154 m3 i sekundet.
Ved stor flom..........191 m3 i sekundet.
Ved største flom......... 232 m3 i sekundet.
Bøelven gaar ved gaarden Moen fra Bø herred ind i Saude
og fortsætter i sydøstlig retning til Breibæk. Herfra gaar den rundt
en flad tange og tager retning mod nord til pladsen Haugen,
hvor den bøier mod øst, gaar forbi Lekvam og faar igjen sin
sydøstlige retning, indtil den ved pladsen Tekstein falder ud i
Aarnesfjorden, en arm af Norsjø.
I den nedre del af Bøelven er foretaget forskjellige elve- og
bygningsarbeider, for at dampskibe skulde kunne gaa ind til
Gvarv-hølen. Kun dampskibe, som ikke stikker dybt, kan imidlertid
gaa ind der.
I dens nedre løb strømmer den i flomtiden langt over sine
bredder og danner store sjøer. Den kan roes indtil gaarden
Berge, eller 2 å 3 km. opover fra udløbet.
[De vigtigste tilløb til Bøvasdraget nedenfor Seljordvatn er:
Jufsaaen (Joseelven) kommer fra Oksla ogHesteskartjernene
sydøstlig gjennem et dybt gjel, til den falder i Bøelven ved
Helaas-plads. Den er strid og fossende, men kan dog vades. Den
optager et par smaabække.
Hørteelvens vasdrag dannes af Aarmotelven, som fra
Hitter-dal i sydøstlig retning gjennemstrømmer Aarmotdalen. Aarmot-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
