Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VASDRAG.
141
Fra Strengen var der et roligt løb 3 km. til Saltevje,
hvorfra varetransporten tidligere begyndte.
Fra Saltevje og nedover til lidt ovenfor Lunde kirke havde
elven et stærkere fald fordelt over den hele strækning.
Fra lidt ovenfor Lunde kirke til Nomevatn havde elven
svære fald saavel i flom som i lavvande.
Ved Nomevatn kommer vasdraget ind i Hollen herred.
Dette vand var mærkeligt ved den store forandring i
vandstanden. Det fandtes til en tid 2 320 m. langt, 850 m. bredt,
men kunde svinde ind til en liden pyt.
Elven danner paa et stykke grændsen mellem Lunde og
Hollen herred. Mellem Nomevatn og Norsjø fører vasdraget
navn af Eidselven. Den løber i Lunde gjennem herredets mest
opdyrkede og tættest bebyggede strøg.
Den 2.7 m. høie Stensfos fulgte nedenfor Nomevatn, og
nedenfor Stensfos fulgte Fosseviken, et mindre bassin.
Derefter fulgte i en længde af 1.9 km. og med et samlet
fald af 25.1 m. Vrangfos.
Fra Eiebakken under Vrangfos havde elven paa en længde
af 0.8 km. 3.2 m. fald. Den var derfor her stærkt strømmende
og derhos grund.
Derefter fulgte Hølene, hvor der var en fos eller stryg med
et varierende fald fra 2.25 til 3.o m. paa en længde af ca. 200 m.
Derfra og nedover til fossen ved Ulefos var elven robar og
nogenlunde stille paa en længde af 3 km.
Saa fulgte Ulefossen straks ovenfor Norsjø med et fald af
8.6 m., der udnyttes som drivkraft for den betydelige brugsdrift
paa gaardene Ulefos og Hollen.
Paa nordsiden er i Hollen herred tildels fjeld, paa sydsiden
er der frugtbarere og bedre bebygget land.
Eidselven var og er af stor betydning for tømmerflødningen,
men saavel Stensfossen som Vrangfossen lagde væsentlige
hindringer iveien for denne.
Stensfossen havde en længde af 190 m. mellem steile
fjeldsider. Øverst var løbets bredde ved de lavere vandstande kun
15.7 m. Nederst udvidede løbet sig til en bredde af 56 m.
Faldet ved lavvand var 3.i m., men aftog under stor flom,
— som den i 1853, under hvilken veien langs Nomevatn stod
under vand, — til 2.i m.
Vandføringen under stor flom ansloges til 718 m.s i
sekundet.
I 1854 blev de øverste 60 m. af fossen renset for store
klippestykker og stene, hvorhos løbet udvidedes. Derved
sænkedes flommen i Nomevatn 0.8 m., hvorved veien og store
strækninger godt land blev fri for oversvømmelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
