Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VASDRAG.
159
Fra Frier trækkes tømmer op elven til Herre brug, hvor
det opbevares mellem den nævnte bro og Herrebækken; for
baad-fartens skyld er fastsat et reglement, efter hvilket en 10 m.
bred rende skal holdes aaben for denne. Endel arbeider til
lettelse for flødningen er udført siden 1870, ved hvilke en
paa-begyndt laksetrappe blev ubrugelig.
[Herreelven optager straks før den falder i Frier Sagelven.
Sagelvens bielv Veiaaen kommer fra Hollen herreds vestre del;
den løber gjennem store Stavsjø og videre østover ind i Solum
og ud i Kilevatn. Den er af betydning, da der her flødes ikke
ubetydelige mængder af tømmer.
Kilevatn (6.6 km.2 stort, 62 m. o. h.) i Solum herred, ligger
omtrent midt i herredet, har malerisk beliggenhed, rundt omgivet
af skogklædte bjerge med flere gaarde og dyrkede sletter og bakker
nærmest vandet. Det har en længde inden herredet fra nord til
syd af ca. 5.5 km. med en bredde af O.25—5 km.
Om Kilevatn skriver Løvenskiold: «Kiile-Vandet, der vel maa
bære det Navn formedelst sine mange Bugter og Kiler ligger
overmaade yndigt omringet af mange Gaarder og Pladser, høye
Fieide, hævdede Marker og skiønne Skove, deri nedrende
Field-Elven, Sand-Vands-Elven, Lundstul- og Yeyaae-Elve og de smukke
Gaarde Øen, Stavdal og Næs Gaarde giøre her Synet saa meget
mere indtagende. Her findes 2 Slags Abor, en udvalgt feed Aal
og gode Øreter. Her i Dahlerne haver Bæverne mange Huse,
som synes kunstige indrettede. De anselige og betydelige
Field-Gaarde med Øde-Gaarden udgiør den liden Bøyd, som man kalder
Kile-Bøyden.»
Sagelven kommer fra Kilevatn i Solum og falder ud i
Herre-elven, og er af vigtighed for tømmerflødningen ; i femaaret 1876—80
flødedes i vasdraget 28 864 tylvter tømmer.
Ved udløbet af Kilevatn og Siljantjern er damme og længere
nede i elven en saakaldt kulpedam, der pludselig kan aabnes og
derved sende en stor vandmasse afsted for at løse tømmervaser.
Kammerfbsselveil eller Kragerøvasdraget har mange navne.
Den begynder som Tørdøla i Drangedal og har sin kilder
paa og søndenfor Kollingerne i grændsen mellem Drangedal og
Kviteseid; den dannes af flere bække, af hvilke Mørkvasbcekken
og Grytebækken er de betydeligste. Efter sammenløbet af disse
gaar elven mod sydøst under navn af Grytedalsbcekken som en
stærkt strømmende elv. Den optager Kaldalselven, der ogsaa
kommer fra fjeldene paa grændsen mellem Drangedal og
Kviteseid, bøier under navnet Daleelven mere østlig, hvilken retning
den bibeholder, indtil lidt før den optager den betydelige
Homli-elv, et af dens største tilløb. Elven, hvis vandmasse nu er bleven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
