Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
BRATSBERG AJVIT.
Jordbrug.
Jordsmonet. Jordsmonets beskaffenhed er betinget af
beskaffenheden af det fjeld, ved hvis forvitring jordsmonet er
fremkommet; men ogsaa af høiden over havet er jordsmonets
beskaffenhed betinget, forsaavidt som der i høider under 50 m., eller
under den marine grændse, er afsat lerlag af ikke ringe mægtighed.
Det tør vel siges, at i de lavtliggende egne, hvor siluriske
kalkstene og letforvitrelige lerskifere danner undergrunden, og
hvor der tillige er afsat marint, tildels kalkholdigt ler, har amtet
den bedste jord, og her er tillige de klimatiske^ betingelser gunstige.
Det blir da, som omtalt under afsnittet om geologi, egnene
omkring Langesundsfjorden eller dele af Eidanger, Gjerpen, Solum
og Bamle, der har den meste og bedste jord.
Den største procent af dyrket mark har saaledes herrederne
Eidanger og Gjerpen at opvise, respektive 9.9 °/o og 8 % af arealet;
det er i disse to herreder, at de siluriske bergarter optræder med
forholdsvis stor udbredelse, 21 % og 11 %>, hvorhos der er 7 °/o
og 5 % ler og sand.
Af Bamle fogderi ligger 39 °/o og af Nedre Telemarken ligger
34 % lavere end 157 m.; derfor skulde man, selv om disse tal
maaske er noget for høie, vente en stor udbredelse af ler og sand,
eftersom denne del af landet har ligget under havet i postglacial
tid. Vistnok har marint ler og sand i Bratsberg amt nogen
udbredelse, men denne er ikke særdeles betydelig, og der er paa de
fleste steder mindre ler, men mere af sand, der giver en om end
dyrkbar, saa dog mager jord. Amtet mangler i det hele meget
store og frugtbare strækninger af sandblandet ler.
Den største del af amtet dannes, som nævnt, af granitiske
bergarter og grundfjeldets lag og kvartsbergarter, og i de fleste
herreder er det land, som kan dyrkes, indskrænket til dalbundens
udfyldninger, moer og til de mindre bratte lier.
I mange dale har det glaciale grus stor udbredelse, Sclcl ät
jordsmonet blir muldholdig sand paa underlag af aur. Nogle
steder er dette aur udvasket af elvene, eller elvene har afsat
store moer i dalene, hvilke afleininger giver dyrkbar, om end skrind
jord, men god skogbund.
Den store udbredelse af tungtforvitrelige kvartsbergarter og
af tungtforvitrelig gneis-granit skulde lede til den formodning, at
store dele af amtet havde en helt ufrugtbar jordbund (og vistnok
er der meget bart fjeld i amtet), men det viser sig, at der i
dalbundene, naar der ligger løse afleininger, ofte er meget bedre
jord, end man paa forhaand efter bergarternes beskaffenhed skulde
vente, og forvitringsprodukterne paa dalsiderne og i lierne giver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
