Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
BRATSBERG AJVIT.
1885. 1890. 1895.
Bamle.......1 1 2
Nedre Telemarken ... 2 2 2
Øvre Telemarken « 1 «
Bratsberg amt .... 3 4 4
Dyrkning af korn er i de fleste herreder aftaget paa grund
af de låve kornpriser, de stigende arbeidsndgifter, og fordi der
mere lægges an paa dyrkning af grønfor.
Byg, havre og poteter er den vigtigste udsæd.
Der avledes gjennemsnitlig i 1886—90 191 621 hl. korn og
383 611 hl. poteter, hvad der fordelt paa amtets hele befolkning
giver 2.1 hl. korn pr. individ og 4.1 hl. poteter.
Fordelt paa amtet og bygderne avles pr. individ:
Korn. Poteter.
hl. hl.
Amtets bygder . 2.7 5.5
Bamle..... . 2.2 4.8
Nedre Telemarken . 3.6 5.4
Øvre Telemarken . 2.6 6.1
Møsvatn ligger i en høide af 902 meter, og furuen holder
paa at forsvinde. Desuagtet har man, som berørt, dyrket byg
paa de fleste gaarde ved Møsstranden. Det modnes omtrent
hvert tredje aar paa Hollvik, hvert fjerde paa Vaagen og hvert
andet paa Indvik.
Vinterrug blev brugt i Seljord omtrent i midten af forrige
aarhundrede.
I trange fjelddale, f. eks. i Laardal, Mo og Tinn i
Telemarken , kan byg i meget gunstige sommere modnes i 8—9
uger.
Dyrkning af hvede finder sted i Bamle og i Nedre
Telemarken, men er i Øvre Telemarken indskrænket til nogle faa
tønders udsæd.
Dyrkningen af rug er ogsaa størst i Bamle og Nedre
Telemarken, men blir ringe i Øvre Telemarken. Alle herreder i Bamle
fogderi dyrker mere havre end byg, undtagen Drangedal, hvor
der dyrkes mere byg end havre. Ligesaa dyrker alle herreder i
Nedre Telemarken mere havre end byg, medens omvendt alle
herreder i Øvre Telemarken dyrker meget mere byg end havre.
Forholdet mellem udsæd af de forskjellige kornsorter sees
af nedenstaaende tal, hvor udsæden af de enkelte kornsorter er
angivet procentvis af den samlede udsæd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
