Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆDRIFT.
217
idet man samtidig har lagt sig efter at forædle racerne, særlig
ved indførelse af italienske høns.
Det norske tidsskrift for fjærkræavl udkommer i amtet.
De høns, som holdes i Bratsberg amt, er, foruden de gamle
stedegne, brune italienere, hvide italienere, minorca, woyandottr, blaa
’italienere.
De fleste høns er der i Gjerpen, hvor der i 1891 var 4651
høns. Derefter følger Solum: 3360 høns. Mellem 2—3000 høns
har Bamle og Eidanger og henimod 2000 høns har Hollen, Saude,
Kviteseid, Skaatø og Drangedal.
Imellem 1000—1500 høns har Hitterdal og Lunde.
De andre herreder har mindre end 1000 høns, og mindst
har Rauland med 201, samt Hovin med 83 høns.
Skaatø har de fleste ænder: 104.
Gjerpen har de fleste kalkuner: 67.
Om disse tællinger maa erindres, at de er foretagne 6te
januar, da de fleste kyllinger er slagtet.
Forudsættes, at der af 37 400 høns er 9300 haner og ikke
eglæggende høns, saa blir der 28 100 eglæggende høns, og
forudsættes, at hver høne lægger 80 eg om aaret, hvilket ansees for
lidet, saa skulde amtet aarlig producere 21/* million eg.
Af bikuber er der i Bratsberg amt 1470. Deraf er de fleste i
Saude 255, i Lunde 231, i Bø 201, i Hollen 196, i Solum 193,
i Gjerpen 106.
I Slemdal, Tinn, Hovin, Seljord, Nissedal, Mo, Laardal, Vinje
og Rauland var der ingen bikuber i 1891.
Det gjennemsnitlige udbytte af honning tør vel neppe sættes
høiere end til 10 kg. pr. kube, Sää ät der efter det skulde
produceres 14 700 kg. honning.
Sundhedstilstandeli blandt husdyrene i Bratsberg amt er i
det hele god.
Der forekommer en del tilfælde af miltbrand, ondartet
ka-tarrhalfeber og derhos fordøielsessygdomme hos kjørene. Kværke
og fordøielsessygdomme hos hesten og rødesygdomme og kronisk
hjernebetændelse (koller) hos svinet.
Dyrenes røgt og pleie er gjennemgaaende god; kvaksalveri
er almindelig, en syg ko aarelades og en halt hest kureres
almindelig ved udskjæring i saalen, saa hesten bløder.
Fordøielsessygdomme gaar under navn af «bor» og behandles
ved at stikke dyret i næsen eller overlæben med en kniv,
desuden aarelades paa halen.
Ved de i aarene 1895, 1896 og 1897 foretagne
tuberkulinundersøgelser er i Bratsberg amt undersøgt 666 dyr, af hvilke
39 eller 5.9 pct. fandtes at være tuberkuløse; gjennemsnittet for
hele landet er i de samme aar 8.36 pct. tuberkuløse dyr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
