Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BRATSBERG AMT.
nospora, findes f. eks., ved Haukedalsvatn i Bamle og ved
Stokke-vatn.
Meget smaa planter paa ganske grundt vand er f. eks.
Ktorella lacustris, tilhørende kjæmpefamilien, og limosella aquatica.
som hører til de maskeblomstredes familie, endvidere sylblad
(subularia aquatica) samt heleocharis acicularis; alle fire oversees let
paa grund af sin ringe størrelse og de uanselige blomster.
Ovenfor er Stokkevatn i Bamle nævnt et par gange. Dette
vand er mærkeligt ved sine vekslende omgivelser, hvilket skriver
sig fra, at de geologiske forholde er saa forskjellige. Ved vandets
vestre bred er undergrunden haarde krystallinske bergarter; her
er derfor vegetationen tarvelig, en tør blandingsskog med gran
og furu, nederst ved våndet kantet med en fugtigere myrstrimmel,
hvor en mængde pors (myrica gale) vokser. Paa den østre bred
derimod er der en ur paa smuldrende silurklipper og med vakker
løvskog med de for urer almindelige løvtræer og urter. Enkelte
sjeldnere planter vokser ogsaa her, som polystichum cristatum og
rams (allium ursinum), samt moreltræet (primus avium), som her
er vildtvoksende.
Løvtræer og buske i amtet. Der er ikke lidet løvskog i amtet,
saaledes i urerne og ellers i lavlandet, ved kysten saavelsom i
Telemarken, hvor der fleresteds er særdeles frodige løvskoglier,
f. eks. om Bandak, og endelig birkeskogen ovenfor bartræernes
grændse paa fjeldene.
Amtet og især kysttrakterne har særdeles mange arter
løvtræer, og man kan vistnok uden at overdrive sige, at de fleste
træer og buske, som landet har, er repræsenterede i amtet. Her
skal nævnes de vigtigste af dem:
Lavland sbirken (betala verrucosa), graaor (alnus incana), svartor
(alnus (Jhitinosa), mest paa fugtige steder; almindelig ek, ogsaa
kaldet sommerek (quercus pedunculata) er meget hyppig i egnene
om Langesundsfjorden og danner endog skog ved Ramsaas; den
findes ogsaa i Bamle og flere steder i Telemarken, f. eks. ved
Bandak og i Seljord. Endvidere vinterek, rødek (quercus
sessili-flora), som skiller sig fra den foregaaende ved sin røde malmved
og stilkede blade. Den er meget sjeldnere end sommereken, men
findes i amtet, dog kun langs kysten. I Bamle vokser den paa
flere steder, ligeledes ved Kragerø og ved Langesund.
Paa Langesundsaasen findes lidt bøk (fagus silvatica).
Hassel (corylus avellana) er meget almindelig. Som allerede
nævnt, er der paa Jomfruland nøddeskog.
Almen (ulmus montana) er temmelig almindelig saavel ved
kysten som længere inde, f. eks. i Tuddal, ved Totak og i Seljord.
Som en mærkelighed kan anføres, at korkalmen (ulmus campestris),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
