Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG OG MYRER.
247
Privilegium for Hollen (Ulefos) jernværk bestemmer, at værket
skal «af alle de Skoger, som det beleiligt er, det være sig enten
Kongens egne, Præstens eller andres ubehindret nyde Kostveds
Hugst, som foreskrevet er». Eierne nærmest omkring gruberne
skal ganske afstaa disse til værket for en billig pris, hvis de ikke
er tilfredse med en lidelig skogpenge. Hvis der skal anlægges
flere hammere eller ovne, da skal ingen nægte skog og grund
mod billig betaling. Bønderne omkring er pligtige til at kjøre
sætteved, jernsten og kul. (20de febr. 1672).
Ved resolution af 15de juli 1721 approberedes circumferenceakt
for Kongsberg sølvværk, hvorved 1460 gaarde blev underlagt
cireumferencen. Af disse var 132 gaarde af Hitterdal, Lilleherred
og Gransherred i Telemarken.
I virkeligheden gik der langs bele den norske kyst en kjede
af circumferencer fra Kristianssand til Moss.
Den begyndte med Vigelands jernværks circumference efter
circumferenceakt af 1792, strækkende sig 1 mil vestenfor
Kristiansand. Denne circumference afløstes af Frolands værks af
3die juli 1770. Derefter kom Nes, Egelands, Fritsø, Bolvik eller
Vold, Fossum, Ulefos eller Hollen, Eidsfos, Kongsberg, Hassel,
Dikkemark, Bærum, Hakkedalens værkers circumferencer, indtil
kjeden afsluttedes med Moss jernværks circumference.
Circumferencerettighederne ophævedes ved lov af lste juli
1816.
Tilvækst Og bestand. De herreder, som leverer meget
kjøbmandslast eller andet stort tømmer, er først og fremst de,
hvor ei alene skogens areal er stort, men hvor tillige befolkningen
er forholdsvis liden, saa at forbruget i distriktet er lidet.
Saadanne distrikter er i Bamle fogderi: Drangedal og Slem
-dal og i Øvre Telemarken Nissedal og Fyresdal, Gransherred og
Hovin, ogsaa Kviteseid og Vinje.
I Nedre Telemarken leverer Hitterdal, Saude, Bø og Lunde
kjøbmandslast og andet stort tømmer, og noget stort tømmer
leverer alle Bratsberg amts herreder undtagen Rauland.
Om skogenes bestand heder det i nogle herreder, at den
gaar mærkbart tilbage, betydelig tilbage og noget eller lidt
tilbage.
I nogle herreder heder det, at der er ingen mærkbar
forandring, eller at bestanden er uforandret.
I Nissedal heder det, at skogen maaske gaar noget frem, og
i Fyresdal heder det ogsaa, at bestanden gaar noget frem, men
dimensionerne tilbage.
For nogle skoge er der gjort tilvækstberegninger i anledning
af de skoglaan, som tages i hypotHekbanken. Der anføres de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
