Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG OG MYRER.
261
1 1860—61 opførtes en slippedam øverst i Haugsfos nedenfor
Kjærgehølen for at regulere afløbet fra Bjaarvatn; denne dam
ødelagdes i 1862, da en lændse sprang. Der blev foretaget
elverensninger mellem Bjaarvatn og Tokevatn. Forbi Skjæggefos
anbragtes i 1859—62 en slipperende. I Tørneselven og flere
steder udførtes derhos oprensningsarbeider. I 1866 udsprængtes
en tømmerrende ca. 0.8 m. dyb ved laveste vandstand med en
bredde af 16 m. i bunden og 18 m. oventil.
Da arbeiderne i Skjæggefos og Haugsfos paa det nærmeste
var ødelagte i 1869, byggedes en slippedam i Haugsfos i 1873,
og andre arbeider er udførte til forbedring af flødningen.
Arendalsvasdraget er, som før antydet, et vanskeligt vasdrag.
at fløde i, og mange arbeider er her foretagne for at lette flødningen.
Paa grund af klage fra bønderne blev der i 1788 nedsat en
kommission; elven laa dengang fuld af last, som raadnede og
hindrede fremdrift af ny last.
Det blev da paabudt, at Arendals vasdrag paa 3 aar skulde
være oprenset og ryddiggjort for den gamle last, men ved reskript
af 29de november 1793 flk Arendals kjøbmænd udsættelse i 2
aar til.
Det gik dog smaat med elvenes rensning for gammel last,
og i 1800 klagede bønderne af Nissedal og Moland sogne over,
at elvene fremdeles var fulde af gammel last, og at Arendals
trælasthandlere ikke havde opfyldt, hvad der var dem paalagt.
Trælasthandlerne flk atter 2 aars udsættelse med elvens rensning.
I de følgende aar blev der foretaget en del arbeider til at
lette flødningen.
I 1845 klagedes der over tømmerdriften fra Øvre
Telemarkens sydvestlige præstegjeld, hvis vasdrag har udløb i
Nidelven, og som danner en del af Arendals tømmertrakt.
Tømmerdriften var nemlig, dels paa grund af vasdragets beskaffenhed,
dels paa grund af misligheder ved trælastens fremdrift, trykket
med saa uforholdsmæssige udgifter, at skogdriften i den nævnte
del af Øvre Telemarken neppe afgav nogensomhelst fordel.
Den væsentligste hindring for flødningen i Arendals vasdrag
var de rnange fosse. Der fandtes ved alle disse fosse flere skjær
og fladbjerg, hvorpaa lasten bandt sig og dannede vaser.
Her hidsættes en oversigt over de vigtigste arbeider,
som er foretagne i Fyreselven og Nisserelven for flødningen;
desuden er der udført en hel række af arbeider i hovedvasdraget i
Nedenes amt.
Fyreselven. Slippedam for Fyresvatn blev bygget 1864—65,
over begge udløbene, Grlummen og Ruselven, efter at det havde
vist sig, at den først opførte slippedam for Drangsvatn (Drang) ikke
var tilstrækkelig til at fylde elveløbet nedenfor. Glummen, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
