Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG OG MYRER.
269
Ved Øksenholt lændse er optalt i 1886—90 gjennemsnitlig
aarlig 9 694 tylvter tømmer, der er beregnet til 26 000 m.3
Forbruget i Slemdal, 4.5 m.3 pr. individ, kan anslaaes til
3 600 m.3
Dette giver følgende hugst ovenfor Øksenholt lændse:
Pr. km.2 skog
Flødet ... 26 000 m.3 = 144 m.3 — 4.5
Forbrugt . . 3 600 m.3 = 20 m.3 = 0.6
Tilsammen 29 600 m.3 = 164 m.s = 5.1
Kubikfod
pr. maal.
I 1891—95 angives gjennemsnitlig aarlig 10 137 tylvter
tømmer og smaalast, mod i 1886—90 9 694 tylvter last.
Toke vasdrag eller Kragerø vasdrag. ’De største skoge i
distriktet ligger i Drangedal. Fjeldene og dalene her er, hvor de
ikke er opdyrkede, for det meste skogbevoksede, kun de høieste
toppe i den nordlige og vestlige del er snaue. Væksterligheden
er i det hele god.
Tokevasdragets nedslagsdistrikt udgjør 1 177 km.2, hvoraf
skog 839 km.2 eller 71 %>. Antallet af indbyggere er omtrent
4 500, hvad der med et aarligt forbrug af 4.5 m.3 pr. individ
giver et samlet forbrug af 20 300 m.3
Der er flødet gjennemsnitlig aarlig i 1886—90 ved
Kammer-foslændsen 41 503 tylvter, der er beregnet til 164 300 m.3
Dette giver denne samlede hugst:
Pr. ta.» skog. Kubikfof
° pr. maal.
Til flødning . 164 300 m.3 = 196 m.3 = 6.1
Til forbrug . 20 300 m.3 = 24 m.3 = 0.8
Tilsammen 184 600 m.8 = 220 m.3 = 6.9
Det angives, at skogene i dette vasdrag ikke er gaaede
tilbage, og disse skulde efter dette kunne taale en afvirkning af
220 ru.3 pr. km.2 skog aarlig.
Nidelven eller Are?idals vasdrag. I den største del af
nedslagsdistriktet danner granit det faste fjeld, men gneis
forekommer i den nedre del samt i dele af Kviteseid og Nissedal. I
Fyresdal, Nissedal og Kviteseid har dette distrikt store
skog-strækninger og ligeledes i Aamli og Froland. I store dele af
vasdraget, som i Fyresdal og Nissedal, er væksterligheden
almindelig god, og her er adskillig god furuskog; høiderne er ofte bare,
dels bevokset med birk. I Aamli er der store skogstrækninger;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
