Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272
BRATSBERG AJVIT.
Heri er ikke sætrene medregnet, men derimod en del nærliggende
slaatteland.
Myrer. Myrer forekommer paa mange steder i Bratsberg
amt, dels mnldmyrer, skikkede til opdyrkning, dels mosemyrer,
af hvilke torvstrø kan virkes. Endelig er der en del steder
fundet brændtorv, hvilken sikkerlig forekommer paa mange steder.
Men amtet er endnu saa rigt paa skog, at brændtorven kun for
en meget ringe del eller næsten slet ikke udnyttes. Nogle myrer
tjener som slaatter og beiter, og paa en del myrer indsamles
multer.
Større myrstrækninger er opdyrket i Gjerpen, saaledes
Valler-myrerne ved Porsgrund.
I Bamle fogderi er der i Eidanger nogle mosemyrer, i
Gjerpen angives ca. 4000 maal myr, i Slemdal 200—300 maal,
i Bamle adskillig myrer. I Sannikedal hører til enkelte store
gaarde myrstrækninger, og i skogen er der ogsaa mosemyrer af
adskillig stor udstrækning, der dels benyttes til torvstrø. Myrene
er ofte vandsyge. Drangedal har store myrer, mest mosemyrer.
Skaatø har ikke store myrer.
I Nedre Telemarken har Solum større myrer; men Hollen
en del mosemyrer; Saude har ikke noget stort myrareal ; Hitter
-dal har kun større myrer i skogen og paa fjeldet; Lunde har
nogle mosemyrer. Bø har en større jordstrækning, ca. 6000 ar,
som ligger udyrket paa grund af manglende vandafløb. En
sænkning af Bøelven vilde gjøre hin strækning dyrkbar.
I Øvre Telemarken har Gransherred mange mindre myrer
og ligesaa Hovin; Tinn har ikke store myrer; Hjartdal en del
mindre myrer, mest i Tuddals sogn; Seljord, Kviteseid og Laardal
har ikke myrer af betydelig udstrækning, medens Mo og Rauland
har store myrer; Vinje har mange myrer, men ingen større.
I Nissedal er der store myrstrækninger i heiene og i annekset,
ogsaa endel lavtliggende; de er kun for en liden del skikket til
opdyrkning. I Fyresdal er der flere mindre myrstrækninger, som
er godt skikket til dyrkning. Flere multemyrer, saaledes i Veum,
med tyndt mosedække og ler- og sandholdig undergrund i ringe
dybde. Der er ogsaa mosemyrer, som er lidet skikkede til
dyrkning.
Ingen torvmyrer i Øvre Telemarken udnyttes; thi paa de
fleste steder er der birkeskog tilstrækkelig til bygdens behov, og
birkeskogen har i afstand fra havet eller bekvemme færdselsveie
ikke synderlig værdi.
I Hjartdal har de for endel aar tilbage begyndt at bruge
lidt torv paa sætrene, men de holdt op med det igjen.
Wille skriver fra Seljord 1786 om torv:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
