Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296
BRATSBERG AMT.
sjelden kveite og uer. Der bruges liner med 2000—3000 angler,
og de sættes ned til et dyb paa 100 favne. Saadant fiske
foregaar saa godt som hele aaret rundt.
Nogen torsk fiskes ogsaa i ruser, sammen med anden fisk.
Paa bundgarn tages ogsaa en del fisk, saaledes ogsaa
horn-gjceld, der kommer om vaaren ved den tid makrelfisket begynder.
Rokkerne eller skaten udskibes til Frankrige og tildels til
Holland.
Hvitting forekommer i mængde ved midtsommertid og er ikke
uden betydning for det daglige fiske, om end forholdsvis lidet
kommer i handelen.
Fisket af stenbit og berggylt er ubetydeligt.
Smaasei fiskes om sommeren paa dorg.
Morten, den mindste sei, kaldes her kot.
Inde i fjordene fiskes med forskjellige redskaber. Der bruges
krog (haandsnøre), bundgarn, ruser og tildels bakker eller liner
samt vad. De fiske, som fanges mest herinde, er tildels de samme
som længer ude: torsk, kolje, hvitting, aal, flyndre samt flere
slags bergfisk.
Til fisket benyttes arendalsskjægter med løs rig og 2 mand
i hver.
Om Kragerøs forsyning med fisk skriver Thue i 1789:
Helle-Flynder og Langer tilføres Byen af Helgerøens og
Nev-lunghavns Lodser, der bedre iagttage Fiskeriets Fordele.
Smaa-Torsk, Berggylter, Sey, Hvillinger, Blaastaal, Hyeser og anden
smaa Fisk. er altsaa det Fiskerie, som Kragerøe og Øeboerne allene
lægge sig efter, og som endda neppe er tilstrækkeligt til hvad
Byens Indvaanere behøve i daglig Husholdning; Flyndre ere her
meget sjeldne og Hummer og Aal tilbringes fra endel af Øerne.
Om fisket ved Langesund og Langesundsfjorden beretter
Thue:
Kongeflyndre, eller her saa kaldede Rødspætter, fiskes med
Krog, deels ved Thorsberg og deels ved Frier, de ere paa nogen
Tid stegne fra 2 til 8 Skill. Stykket. Hvillinger eller her
kaldede Hvitting, Kolger og smaa Flyndre ere almindelige hele
Strækningen igiennem, men Aal er meget rar. Torsk falder meget
sielden, uden paa Eydanger-Fiorden, men er langt fra saa god
som den, der fiskes omkring Kragerøe og Vestlandet. Naar det
ferske Vand om Vaaren kommer i Porsgrunds-Elven fra Scheen,
kan man dog erfare, at Torsk er saavel i bemeldte Elv, som paa
Frier-Fiord, da samme, der ei taaler det ferske Vand, flyder
oven-paa Vandskorpen med Bugen i Veiret, skiønt noget levende, og
kan tages med blotte Hænder. Hyttefade eller Kummer til
levende Fisk, ere her i Fiorden ei brugelige, undtagen til Ørret,
da den øvrige Fisk allene tages med Krog. Makreel tilføres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
