Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER. 299
Dyrelivet paa dybet i fjordene er meget forskjelligt, eftersom
fjordene staar i lettere eller vanskeligere forbindelse med det
aabne hav. Fjorde, der som Frier kun ved et grundt sund ved
Brevik staar i forbindelse med havet, har paa dybet et saare
fattigt dyreliv, er «døde fjorde», som før omtalt, medens
Lange-sundsfjorden, der staar i fri og aaben forbindelse med havet,
viser et rigt og mangfoldigt dyreliv paa dybet baade med krebse
og fiske.
1 Frier er der trawlet paa ca. 50 favnes dyb, men her
findes indenfor paa det dybe vand ikke en eneste levende organisme
overhovedet.
Trawlforsøgene viste, at i saadanne fjorde med trange, grunde
indløb er bunden bedækket med sort, stinkende mudder; der er
paa bunden ingensomhelst levende dyr, og vandet har
eiendommelige fysikalske forhold.
Af krebsdyr er der langs den dybe havbund overmaade mange
arter. Talrige former vandrer paa eller svømmer over leren paa
havets bund; disse henregnes alle til den høieststaaende
krebsdyrgruppe, de 10-benede krebs, hvortil hører f. eks. hummer,
flodkrebs, krabber og ræker.
Blandt disse større krebs er der nogle og tredive arter
forskjellige ræker, flere arter krabber (taskekrabbe, troldkrabbe osv.),
den saakaldte bogstavhummer osv.
Af de egentlige dybvandsfiske, som vandrer lidet og antagelig
aaret rundt holder sig paa samme sted, forekommer:
2 arter flyndrer: Hundetungen (pleuronectes cynoglossus) og
gabeflyndren (drepanopsetta platessoides), hvoraf den første er en
udmærket vare.
Nogle smaa rundfisk, som den saakaldte sølvtorsk (gadus
ar-genteus), endvidere endel haifiske, som den lille svarttorsk fspinax
niger), havmusen (cliimaera monstrosa), rokker (raja clavata, radiata
osv.) og slimaalen (myxine glutinosa) forekommer nær bunden.
Disse dyreformer er i vore fjorde vistnok de mest
udprægede konstante bunddyr paa leren. De tilhører gjennem
størstedelen af sit liv dybvandet. Dels er deres svømmeevne ringe,
dels findes disse fiskes smaa, et par tommer lange yngel paa det
dybe vand, især af haifiskene, rokkerne, slimaalen og de
ovennævnte flyndrer.
De øvrige fiske, som findes paa leren, som torsken, langen,
brosmen osv., har en hel anden svømmeevne, og deres yngel
paa-træffes aldrig paa det dybe vaM, men paa grundere vand.
Krebsdyrene og de 2 nævnte flyndrearter indtager en slags
mellemstilling, idet deres svømmeevne er liden, medens deres
larver driver.
Dybvandsfaunaen har vist sig ved brugen af trawl langt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
