Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
305
Andre fiskerier . 41 900 kr. 32 160 kr.
Laks og sjøørret 15 540 » 12 460 »
Hummer. . . . 13 280 » 10 980 »
Østers .... 160 » — »
Tilsammen. . . 105 240 kr. 146 080 kr.
Det større udbytte i femaaret 1891—95 skriver sig derfra,
at der i aarene 1891 og 1893 er fisket mere sild end sædvanlig,
nemlig i 1891 for 121 800 kr. og i 1893 for 151 600 kr.
De ovenfor angivne tal for udbyttet af fiskerierne er, som
omtalt, for smaa.
Ferskvandsfisket. De i Bratsberg amt forekommende
ferskvandsfiske er: ørret, røie (salmo alpiniis), sik, tryte (abor)
Cperca fluviatilis) og aal. Derhos fiskes noget laks i Skienselven
nedenfor Skien, men ogsaa lidt i elven ovenfor fossene i Skien.
Ogsaa krøkla forekommer (cfr. pag. 291).
Saavel fra Mo som fra Seljord omtales en ørret, som
benævnes hakeørret, som ansees som et eget slags, og som siges
at ligne laks.
I Rauland og Vinje er fiskeriet af ørret ikke uvigtigt og ei
heller i heivandene i Nissedal, Fyresdal og Tinn.
Uvigtigt er heller ikke fisket af sik, som gyder og stimer i
oktober maaned i de store indsjøer, da den tages med not i
tusindvis.
Det meste af den i amtet fangede fisk anvendes imidlertid
til husbrug og kommer til nytte i den daglige husholdning.
Hvad der føres videre til forbrug andetsteds, er lidet; fra
Rauland sælges noget ørret, fornemlig rakørret.
Ørreten er den mest udbredte ferskvandsfisk.
Ørreten fortæres dels fersk, dels saltes den, eller den
tilvirkes til rakefisk, som almindelig benyttes paa gaardene i Øvre
Telemarken. Wille angiver rakefisk som et almindeligt
næringsmiddel i Seljord i forrige aarhundrede, og han fortæller, at den
da tilberededes paa følgende maade:
Den renses og saltes straks efter at den er fanget; den
lægges saa ned «i et Kar med Laag over, hvor Valle af Suurmelk,
som er meget stærkt saltet, heldes paa, indtil den staar en
Fingerbred over Fisken; derpaa sættes den vel tildækket hen i 5 Uger,
da den er færdig. Den kan staa hele Aaret rundt, naar Lagen
kun skjuler den, og Karret holdes vel tilsluttet.»
De redskaber, som sædvanligvis anvendes, er garn og not
(vad); videre lystres der; krog og oter anvendes, ligesom der
anvendes sloe.
20 — Bratsberg amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
